Tandlæge må man opgive, mad kan være svært at få råd til, og udforudsete udgifter kan vælte hele læsset.
Detagerne i Kalundborg Kommunes projekt 'Med dig i Centrum' kan sagtens genkende problemerne fra SFIs rapport om afsavn og fattigdom.
De er en del af et empowerment-projekt, som foregår i 31 kommuner. Kriteriet for at være med er, at man er over 30 og har været mindst to år på kontanthjælp.
De mødes med to socialrådgivere hver eller hver anden uge til foredrag eller fælles snak.
Ligesom de fleste i rapporten om økonomisk fattige, må de dagligt prioritere hver eneste udgift.
I raporten, der kommer i dag, viser det sig, at 42 procent af de økonomisk fattige ikke har været til tandlæge, fordi de ikke har råd. Det samme gælder ti procent af den ikke-fattige befolkning.
Lonnie kender til problemet. Hun havde ikke været til tandlæge længe. For nylig blev hun nødt til det og måtte søge om hjælp til det hos kommunen. Hun skal selv betale 3.000 kroner af regningen, som tandlægen har givet hende lov at afdrage på et halvt år.
- Alle mine penge går til det. Så jeg har ikke råd til at tage nogen steder. Jeg kan ikke besøge min familie. Når jeg skal se mine børn, sender de penge til billetten. Det er så pinligt, siger Lonnie.
Hun er opereret fire gange efter en arbejdsulykke til søs og har mistet dagpengene og er røget på kontanthjælp. Den er under en tredjedel af, hvad hun plejede at tjene, da hun sejlede. Men Lonnie kan ikke komme i almindeligt arbejde igen på grund af skaden.
Ødelagt udstødning gør jobsøgning dyrt
Det kan Bendt fra gruppen heller ikke. Han har været eksportchauffør og kørt det halve af jorden rundt, men nu har han haft tre diskusprolapser og kan ikke sidde i en lastbil længere.
Han vil gerne søge efter et arbejde, de timer han kan klare. Men det er blevet vanskeligt, efter udstødningen på Bendts knallert er gået i stykker.
Det koster 2.500 kroner at lave. De penge har han ikke, og i modsætning til Lonnies tandlægeregning findes der ikke en afbetalingsordning for reservedele.
- Uden den kan jeg ikke lige køre rundt til nogle virksomheder og søge arbejde, og jeg har ikke råd til så meget offentlig transport, siger han.
Den manglende knallert betyder, at han må bruge 1000-1500 kroner om måneden på bus og tog. Han har lige været sendt i nyttejob af kommunen, og der fik han 600 kroner i transporttilskud, selvom det reelt kostede ham 800 kroner, og han ikke fik løn for nyttejobbet.
Frygter for huslejen
I sofaen ved siden af sidder Heidi, der også var ude for en arbejdsskade, mens hun tog en uddannelse som dyrepasser. Siden har hun været fem år på kontanthjælp og er ikke kommet nærmere en afklaring af, om hun kan få fleksjob eller en anden uddannelse. Kommunen har ikke gjort noget i hendes sag.
- De har jo heller ikke tid til at sidde og høre på mig på kommunen. De har så mange, de skal nå, siger hun.
Arbejde ligger heller ikke lige for Rikke. Hun har ellers altid haft nemt ved at få job, og har arbejdet med ældre og mest i butik. Men nu er hun blevet fuldtidsalenemor med tre børn i alderen 15 månder til 15 år.
- Jeg bliver nødt til få et arbejde med almindelige arbejdstider, ellers kan det ikke hænge sammen. Men jeg har ingen uddannelse, siger Heidi.
Nu frygter hun det kommende kontanthjælpsloft, der især vil ramme enlige forsørgere som hende ved at fjerne boligsikringen.
- Så ved jeg ikke hvordan vi skal betale huslejen, siger hun.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.