Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner var en af hovedmændene bag et masseslagsmål, der mandag skæmmede ligaopgøret mellem danskerens klub, Birmingham, og bundklubben Barnsley.
Kort før slutfløjt røg Nicklas Bendtner og Barnsley-forsvareren Antony Kay i et klammeri med hinanden, der kort efter udartede sig til et regulært masseslagsmål, skriver Berlingske.dk.
Kampens dommer udviste herefter Birmingham-spilleren Neil Danns og Barnsleys Bobby Hassell, men Det Engelske Fodboldforbund (FA) vil nu undersøge sagen nærmere.
Balladen kan ende med at koste begge klubber disciplinære straffe, hvor flere spillere er i fare for blive idømt karantæne.
Kampen endte med en overraskende 1-0 sejr til bundholdet Barnsley.