Efter 177 år som selvstændig nation er Belgien i knæ. Landet har været uden regering siden 10. juni, og den klassiske konflikt mellem de hollandsk-talende flamlændere i nord og de fransk-talende vallonere i syd synes at være gået i hårdknude. For de fleste belgiere er det ligegyldigt, om politikerne er konservative eller socialister – så længe de blot varetager Flanderns eller Valloniens interesser.
For første gang i landets historie er selv moderate politikere begyndt at tale om en mulig opsplitning af landet. Da et vallonsk satireprogram sidste år afbrød en tv-udsendelse med meddelelsen om, at Flandern havde erklæret selvstændighed, blev det taget seriøst og sendte chokbølger gennem Vallonien.
Rigeste land i Europa
Det er vallonerne, der har mest at tabe ved en deling af Belgien, vurderer Lone Leth Larsen, der er leder ved det danske kulturinstitut i Bruxelles.
»I modsætning til tidligere, er det i dag Flandern, der er langt foran både økonomisk, socialt og kulturelt. Der er ingen tvivl om, at Flandern vil blive det rigeste land i Europa, hvis Belgien bliver delt,« siger hun.
»Dovne vallonere«
Også landstræner Morten Olsen, der er belgisk gift og har boet i landet i 30 år, peger på økonomien som årsag til krisen.
»Der er tale om to forskellige kulturer. Flamlænderne er germanske som danskerne, mens vallonerne er latinere. For at sige det direkte, så er flanderne trætte af at betale til de dovne vallonere , siger Morten Olsen.
Der har altid været spændinger mellem de to folkeslag, men en ny generation af belgiske politikere er ikke så kompromissøgende som tidligere, forklarer Lone Leth Larsen.
»Flamlænderne er for første gang begyndt at stå fast på deres rettigheder, og den nye generation af selvbevidste og nationalt bevidste politikere har befolkningen med sig i det, de betragter som et opgør mod den franske arrogance.«
»Intellektuelt småtskårne«
Eksempelvis kaldte den flamske kristendemokrat Yves Leterme under valgkampen franskmændene for intellektuelt småtskårne , fordi de ikke vil tale hollandsk. Han blev valgets store sejrherre, men måtte i lørdags opgive at samle et flertal bag sig. I stedet bad den belgiske konge valgets taber, den tidligere premierminister Guy Verhofstadt, om at forsøge at finde en løsning og iværksætte reformer.
Får belgierne ikke løst den akutte krise, kan det give EU problemer med at få ratificeret Lissabon-traktaten, som skal underskrives af en belgisk regeringsleder.
I de seneste uger har meningsmålinger vist, at omkring halvdelen af flamlænderne går ind for et selvstændigt Flandern, mens vallonerne har demonstreret for et forenet Belgien.
Forskelle er for store
Morten Olsen tror, at løbet er kørt for Belgien.
»Der har været mange lappeløsninger gennem årene, men der er ingen tvivl om, at vi nærmer os en opsplitning. De kulturelle, sprogmæssige og økonomiske forskelle er blevet for store,« vurderer landstræneren, mens Lone Leth Larsen er mere forsigtig.
- Når jeg står op den ene dag, er jeg overbevist om, at den nuværende krise ender med en deling. Næste dag er jeg ikke så sikker. Men de seneste måneder er vi kommet et stort skridt tættere på en opløsning, og jeg er ikke i tvivl om, at det sker på et tidspunkt,« siger hun.