Det Radikale Venstre fremsætter nu for tredje gang forslag om at kriminalisere tvangsægteskaber med et eksplicit forbud i straffeloven. Det er altså ikke nyt, at vi ønsker et sådant forbud, og argumentationen er den samme. Når alle er enige om, at tvangsægteskaber er et onde, som skal bekæmpes, hvorfor er der så ingen gerningsmænd, som bliver tiltalt og retsforfulgt for deres ugerninger? Når udlændingemyndighederne i 61 tilfælde har givet afslag på familiesammenføring på grund af mistanke om tvangsægteskab, hvorfor er der så ikke sket politianmeldelse i en eneste af de sager?

Måske var det de samme spørgsmål, der drev anklageren i den tragiske Ghazala Khan-sag til i søndags at plædere for en kriminalisering. Hun henviste til Norge, hvor man har en paragraf og har fået dømt pårørende for deres ugerninger med lange fængselsstraffe til følge. Jeanette Wincentz Andersen tror, som vi i Det Radikale Venstre, på effekten. Ud over retsforfølgelsen vurderede hun, at: »Det ville give de unge mennesker en chance for at argumentere over for deres familie med, at her i Danmark må man ikke tvinge nogen til at blive gift – og hvis man gør det alligevel, så vil man blive straffet«. Jeg kunne ikke være mere enig. Det her handler om at gøre noget effektivt mod tvangsægteskaber. 24-års-reglen er som bekendt kun et effektivt værn mod danske statsborgeres ret til at bo i Danmark med deres familie.