FC Barcelonas træner Pep Guardiola var på sidelinjen i går, da hans hold vandt udekampen i Valencia.
Men den elegante spanier måtte her til formiddag lade sig indlægge med voldsomme smerter i lænden.
Tidligere på ugen måtte Guardiola overlade træningen til klubbens øvrige trænere på grund af smerterne i ryggen.
Ved gårsdagens 1-0-sejr i Valencia var han tydeligt påvirket, men fuldførte kampen på sidelinjen.
Klubbens læge udtaler til den spanske sportsavis Sports, at det endnu er uvidst om Guardiola bliver klar til weekendens kamp mod Zaragoza.
Det er derfor også usikkert om træneren kan bistå sit hold på tirsdag, hvor Barcelona skal forsøge at spille sig videre i Champions League. Spanierne er bagud med 2-1 til Arsenal efter den første kamp i London.
Kilde: Sports.es