Historien om danske Spleen United er historien om fem jyske drenge, der i sin tid blev ’opdaget’ af Simon Kvamm fra Nephew, der hyrede dem som opvarmningsband til Nephews Danmarksturne i 2004. Det fik pladeselskaberne til at stå på nakken af hinanden for at udgive det anmelderroste debutalbum ’Godspeed Into The Mainstream’, der kastede flere hitsingler af sig.

Til deres koncerter fremstår Spleen United som mørke silhuetter på en oplyst scene, og når det kommer til bandets identitet, prøver de også at være så anonyme som muligt. Her forklarer de hvorfor.

»Vi tog tidligt en beslutning om, at vi ikke ville have, at historien om Spleen United var sådan og sådan – som for eksempel med Swan Lee, hvor historien om dem var deres kamp for en pladekontakt,« siger Gaute Niemann, der spiller bas og keyboard.

Del af en 80 er-bølge

Men det afholdt ikke pladeselskabet fra at prøve at skabe en historie omkring bandet alligevel.

»Tre af os er uddannet arkitekter, så det prøvede man at køre på a la ’og det kan man også høre i musikkens store stålsatte konstruktioner’. Men det slog ikke rigtig an,« siger Gaute Niemann.

»Og så var der den med, hvordan vi egentlig var guitarister, men skiftede til keyboards – ’de spiller på keyboard, ligesom de spiller på guitar’, efteraber Rune Klintrup Wehner, der spiller ja, keyboard.

Spleen United blev hurtigt kategoriseret som en del af en retro-bølge, hvor man skulle lyde som synthesizer-bands fra 80 erne såsom Depeche Mode eller 70 ernes Kraftwerk. En referenceramme, bandet selv mener, er for ensidig.

På deres andet album, Neanderthal , som udkommer i dag, prøver bandet helt at løsrive sig fra den kategorisering. For selvom der helt sikkert stadig er en mørk maskinstemning, har 90 ernes energipumpende dance-scene også smittet kraftigt af på flere af albummets numre.

»Når man lytter til 90 er-dance i dag, så kan den pludselig noget, vi ikke var opmærksomme på dengang. Navne som Prodigy, Faithless og 2 Unlimited har en primitiv energi, der er smittende,« siger Gaute Niemann.

Cool. Ikke arrogant

Og de fem drenge havde simpelthen brug for at bryde ud af mørket og skrue tempoet lidt op efter debutens tunge atmosfæriske numre.

»Det er meget kompromisløst at insistere på at stå som tavse silhuetter på scenen uden at signalere til publikum, at vi rent faktisk synes, det er fedt, at de er der,« siger Gaute Niemann. Han mener ikke, at de i Spleen United prøver at jagte en cool stilistik, men han vil gerne vedkende sig ønsket om at være cool.

»De bands, vi selv godt kan lide, er sådan. Og når jeg går til koncert, kan jeg godt lide, at forsangeren ikke står og snakker. Det må godt være lidt ophøjet.«