Det er ikke mange måneder siden, at Stein Bagger blev anholdt i sagen om svindlen i IT Factory.
Alligevel er han allerede nu ved at lægge sidste hånd på en bog, hvor han fortæller sin egen version af sagen.
Stein Baggers kone, Anette Uttenthal, har angiveligt tilbudt flere store danske forlag historien. Indtil nu er det dog ikke lykkedes hende at afsætte historien, da forlagene mener, at prisen er for høj.
Flere personer i efterforskningen ser frem til at læse historien, når den kommer ud.
"Jeg glæder mig meget til at læse Stein Baggers version af misæren. Jeg har i et stykke tid vidst, at han er i gang med sin egen bog om sagen," siger advokat Boris Frederiksen, der er kurator i både konkursboet efter IT Factory og Stein Bagger selv, til B.T.
Den første Bagger-bog er allerede på gaden, mens fem andre - ud over Baggers egen - er på vej.