Bør staten være forpligtet til at bruge lærlinge i store byggeprojekter?
"Helt afgjort," svarer Mette Skovgaard Andersen fra Avisen.dk's Facebookgruppe "Arbejdsløse er ikke idioter."
Og hun er helt på linje med andre brugere, der reagerer på Avisen.dk's historie i dag om, at staten forsømmer at bruge lærlinge i store byggeprojekter.
Læs historien her
Alle har været ung engang
Gitte Johnsen mener, at de unge skal have en chance for at vise deres værd.
"Alle har jo været nye i deres fag, så giv de unge lærlinge en chance for at vise deres dygtighed, så byggeriet ikke på et tidspunkt går mere i stå."
Gerda Green skriver, at regeringen er dobbeltmoralske, når de i forvejen har givet kommunerne lov til at at kræve lærepladser i offentlige byggerier.
"Hvorfor gør de det ikke selv... Det burde de."
Marianne Nørlykke Rasmussen nøjes med ironisk at konstatere, at staten vil have "unge mennesker med 20 års erfaring."