Astronomer har en ny klasse af planeter i kikkerten som potentielt hjemsted for liv i rummet.
Det fremgår af et nyligt offentliggjort studie i Astrophysical Journal, skriver den britiske avis The Guardian torsdag.
Hidtil har forskere i deres søgen efter liv i rummet især set på planeter med jordlignende atmosfære, størrelse, masse og temperatur.
Men såkaldte Hycean-planeter har nu fanget deres opmærksomhed.
De er varme, dækket af oceaner, kan være væsentligt større end Jorden, og deres atmosfære er rig på brint.
Ifølge nyhedsbureauet dpa menes der at være flere af dem end de jordlignende planter, og de kan muligvis også være lettere at undersøge.
I alt kender man til knap 4500 såkaldte exoplaneter, der kendetegner sig ved at kredse om andre stjerner end Solen.
I den kendte population af exoplaneter er de planeter, som opfylder kriterier for potentielt at være Hycean-planter, den dominerende klasse. Det skriver Forbes.
Ifølge forskerne bag studiet kan man endda håbe på at finde tegn på liv inden for to til tre år på den slags planeter.
- Hycean-planeter åbner for en helt ny boulevard, som vi kan gå nedad i vores søgen efter liv andre steder, siger Nikku Madhusudhan, som er astrofysiker ved Cambridge Institute of Astronomy, ifølge dpa.
Den første exoplanet blev opdaget for omkring 30 år siden. Siden er fundet mange flere.
De fleste er større end Jorden og mindre end Neptun, og de kan ifølge dpa både være hovedsageligt stenede eller iskæmper med brintholdige atmosfærer – eller noget derimellem.
Tidligere studier af den slags planeter har peget på, at trykket under den brintholdige atmosfære kunne være for højt til, at liv var en mulighed.
Men Madhusudhans hold er - ved at se nærmere på exoplaneten K2-18b - nået frem til, at der under særlige forhold er potentiale for liv.
- Nogle af forholdene i havene i disse verdener kan minde om beboelige forhold på Jordens oceaner. Det handler blandt andet om lignende temperaturer, tryk samt tilstedeværelsen af flydende vand og energi fra en stjerne, siger Nikku Madhusudhan ifølge mediet ScienceAlert.
Men han tager samtidig et forbehold:
- Der er mange åbne spørgsmål, og dette er kun et første bud på dette stadie, siger han.
/ritzau/