Tusindvis marcherede søndag eftermiddag fra Esplanaden på Østerbro til slotspladsen foran Christiansborg i København for at kræve en permanent våbenhvile under krigen mellem Israel og Hamas i Gaza.
Selv om krigen udspiller sig flere tusinde kilometer væk fra den danske hovedstad, var demonstranternes opråb især rettet mod Danmarks regering.
Det fortæller Dalia Kababo, der er talsperson for demonstrationen og de organisationer, der arrangerede den.
Hun beskriver Israels krig i Gaza som et folkemord og mener, at den danske regering støtter op om det ved ikke at tage afstand fra Israels krigsførelse.
- Så længe de bliver ved med det, og så længe der ikke kommer en permanent våbenhvile og retfærdighed og frihed for det palæstinensiske folk, så bliver vi ved med at protestere, siger Dalia Kababo.
Hvad vil I konkret have, at regeringen skal gøre?
- Det kan være at sanktionere. Vores regering handler med våben med den israelske stat - det skal de lade være med.
- Det handler om at bryde de diplomatiske bånd. Det handler om boykot. Det handler om at bruge de institutionelle organer, der er, for at lægge pres på Israel for en våbenhvile, siger Dalia Kababo.
Israel iværksatte krigen i Gaza, efter at den militante bevægelse Hamas, der har base i Gaza, angreb byer, kibbutzer og en festival i Israel og dræbte omkring 1200 civile og tog 240 gidsler den 7. oktober.
Siden har der været arrangeret adskillige demonstrationer i Danmark - primært i København - mod Israels krig i Gaza.
Fredag eftermiddag har de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza registreret i alt 18.000 dræbte under krigen i Gazastriben.
De fleste er enige om, at krigen har nogle forfærdelige konsekvenser for de civile - især børn og kvinder. Krigen er iværksat som følge af Hamas' angreb på Israel. Hvad ville have været et passende modsvar?
- Det er et spørgsmål, som jurister og andre bedre kan svare på i forhold til krigens love og proportionalitet. Men det er helt sikkert, at dette ikke en proportionel måde at svare igen. Israel udfører det her folkedrab med den begrundelse, at det sker for at forsvare sig selv.
- Men det kan man ikke, når man angriber en besat befolkning og et besat område, som Gaza er.
- Det er Israel, der er en besættelsesmagt, som har besat Gaza, og af den grund har Israel ikke ret til at forsvare sig selv, og derfor skal vores regering ikke bruge det som et argument for at retfærdiggøre folkedrabet.
Kan I ikke se, at realistisk set er Israel nødt til at gøre et eller andet for at undgå, at Hamas udgør en trussel mod civile israelere?
- Før vi kan have den diskussion, er man nødt til at forholde sig til, at Israel har en blokade over Gaza, som har eksisteret i 16 år, og som gør, at palæstinenserne i Gaza er spærret inde og hverken har frihed eller rettigheder, siger Dalia Kababo og henviser til, at Israel har kontrolleret de fleste grænser til Gaza samt luftrummet over Gaza siden 2007.
- Man er nødt til at forhold sig til, at der eksisterer og længe har eksisteret en undertrykkelse. Man kan ikke se dette i et vakuum. Man kan ikke tale om, at noget er begyndt 7. oktober. Det er det ikke. Det er ikke Israel, der reagerer. Det er Hamas, der reagerer på undertrykkelsen.
Ved demonstrationen deltog blandt andet familier, studerende, læger og andet sundhedspersonale og jurister, fortæller arrangørerne.
/ritzau/