Gik alt efter bogen, da Britta Nielsen i efteråret 2018 blev udleveret fra Sydafrika til Danmark?
Og kan forløbet omkring udleveringen forhindre, at retten kan bruge den særlige paragraf 88, der kan give en hårdere straf til Britta Nielsen?
De spørgsmål strides anklagerne og Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, mandag om i Københavns Byret. Her er der procedure i sagen, hvor Britta Nielsen er tiltalt for svindel for 117 millioner kroner i Socialstyrelsen.
Ifølge anklager Kia Reumert er der intet i udleveringen, der kan forhindre, at den særlige paragraf bruges.
- Når der er tale om en frivillig hjemsendelse, er der ikke begrænsninger ved efterfølgende retsforfølgning, siger hun.
Det underliggende spørgsmål er, hvorvidt Nima Nabipour kunne have forhindret, at paragraffen blev brugt, hvis der var blevet indgået en formel udleveringsaftale i stedet for den frivillige aftale.
I aftalen frasagde Britta Nielsen sig nemlig den rettighed, som i en vanlig udleveringssag sikrer, at der kun må retsforfølges for det, der er baggrund for udleveringen.
Og paragraf 88 blev først føjet til anklagen imod hende, da hun var kommet til Danmark.
Paragraf 88 kan hæve straffen i særligt grove sager. I sagen mod Britta Nielsen betyder det, at strafferammen kan stige fra 8 år til 12 års fængsel.
Kia Reumert forklarer, at Britta Nielsen med den frivillige aftale er stillet på samme måde, som hvis hun bare var blevet anholdt i Danmark.
- Hun blev ikke udleveret på baggrund af udleveringsbegæringen. Derfor kan den aldrig få betydning, siger anklageren.
- Hun er derfor stillet fuldstændig, som hvis hun først blev anholdt, efter at hun landede fra Sydafrika.
Da Nima Nabipour får ordet i retten kritiserer han forløbet. Han afviser, at Britta Nielsen reelt var løsladt, da hun rejste fra Sydafrika til Danmark, hvor hun så blev anholdt.
- Selv om løsladelse lyder fint, har der ikke været tale om en løsladelse, når man hele tiden har været under politiets opsyn, siger han.
Britta Nielsen har tidligere fortalt i retten, at hun ikke blev ordentligt sat ind i, hvad hun skrev under på.
- Min advokat (Britta Nielsens sydafrikanske advokat, red.) siger, at der er nogle papirer på engelsk, jeg skal underskrive. Jeg spørger, om jeg kan få det på dansk, har hun tidligere fortalt.
- Han svarer, at det er bare "noget legal stuff". Han siger, at det er vigtigt, at jeg skriver under, hvis jeg vil hjem til Danmark.
Og dermed blev hun ikke vejledt ordentligt, men forsvareren.
- Det er afgørende, om man har haft fuldt kendskab til følgerne, siger Nima Nabipour.
/ritzau/