En kvinde i Randers er blevet udsat for voldtægt af sin tidligere mand.
Det mener politiet, der har anholdt den 46-årige mand.
Forbrydelsen skal være sket torsdag ved middagstid, da han opsøgte hende på hendes bopæl.
I et grundlovsforhør fredag ønsker Østjyllands Politi den anholdte varetægtsfængslet.
Hvad han har sagt under afhøringen, ønsker politiet ikke at sige noget om.
Ved retsmødet, som finder sted i Randers, vil anklageren bede om lukkede døre.
/ritzau/