Derfor foreslår de at lade de to hold spille med i den hjemlige klub-turnering, så talenterne får mere spilletid på højt niveau: U19 skal spille med i 1. division, og U21-landsholdet i Superligaen.
Dertil har vi kun et enkelt spørgsmål: De 18 ud af 25 spillere på U21-holdet, som til daglig spiller i Superligaen, hvordan skal de forholde sig til, at de pludselig skal spille mod deres egne klubber?
Måske skulle de herrer landstrænere bare affinde sig med, at det er en erhvervsrisiko at tabe, når man spiller på højt (eller knapt så højt) niveau?
Og så må det være på sin plads med en update på Beckham-situationen: Den engelske landsholdsspiller er netop ankommet til USA, hvor hans hold, LA Galaxy, har desperat brug for hjælp. Holdet ligger næstsidst i den amerikanske liga, og Beckhams højreben er virkelig savnet, lyder det fra englænderens totalt ukendte holdkammerater.
Desværre for dem, så er Beckham ikke helt klar til at starte sin karriere i Galaxy. Ikke den på fodboldbanen i hvert fald. Til gengæld har han allerede indspillet sin første reklamefilm på amerikansk grund. Samtidig melder Galaxys trøjesponsor Adidas om en kæmpe world-wide interesse for Galaxy-trøjer, så når nu Beckham ikke scorer kasser på banen, så kommer der i det mindste penge i Beckham-kassen,
Sport&spe@avisen.dk