Den fynske målmand er helt ude i kulden i sin klub Manchester United.
Men på hjemmefronten er der masser af varme og glæde. Anders Lindegaard er blevet far til en velskabt lille dreng, som han stolt viser frem på Facebook.
Julian er navnet på den lille grinebider, som den tidligere OB-målmand har fået sammen med sin svenske modelkæreste Missé Beqiri.
Julian er nu blevet to måneder og er en rigtig charmetrold, viser billederne.
Anders Lindegaard er røget på bænken i Manchester United. På rygtebasis forlyder det, at han skal sælges til en anden klub, men nu har han en familie at nyde livet med.