Glider både gulerødder, rosenkål og artiskokker ned uden brok, når den lille skal have mos, kan det være fordi barnet er næret ved sin moders bryst som spæd.

I hvert fald er ammebørn langt bedre end flaskebørn til at spise nye madvarer, når de skal slippe brystet og i gang med babymosen.

Det viser en ny undersøgelse af sammenhængen mellem amning og kræsenhed fra Det Biovidenskabelige Fakultet.

- Børn, der bliver ammet, har lettere ved at tage overgangskosten til sig, end børn på modermælkserstatning. De er mere åbne over for nye smagsoplevelser, siger en af forskerne bag projektet, Helene Hausner.

Mælken skifter smag 

Årsagen er, at modermælk indeholder mange forskellige smagsstoffer. Og at mælken også skifter smag i løbet af en dag. Det giver børnene mod på at give sig i kast med flere nye smagsoplevelser.

- Ammebørn oplever en masse forskelligt, når moderen spiser en masse forskellige ting. Barnet begynder allerede at smage på fostervandet i sjette graviditetsmåned, siger Helene Hausner.

Mødre kan dog ikke fremme broccoli som barnets livret ved selv at spise meget af netop den grøntsag. I hvert fald har man inden for forskningen kun svag dokumentation for en sammenhæng imellem specifikke madvarer i moderens kost og barnets foretrukne spise.

- Det vigtige for os er, at familier med flaskebørn får at vide, at de også kan gøre noget for at give deres børn varierede smagsoplevelser. For godt nok er der stor forskel på, hvilke smagsstoffer der er i modermælk og i erstatningsprodukter. Men der er også forskel på, hvilke smagsstoffer der er i de forskellige mærker af modermælkserstatning. Derfor vil vi gerne anbefale, at kvinder, der giver modermælkserstatning, skifter mellem forskellige produkter, siger Helene Hausner.