Den amerikanske tv-station PBS har sagt nej til at vise en dansk dokumentarfilm med den radikale politiker Naser Khader i hovedrollen. PBS mener filmen ’dæmoniserer muslimer’ og er ’ekstremt ensidig’. Det skriver Berlingske Tidende.
Filmen handler om muhammedkrisen og de konflikter den udløste, blandt andet mellem moderate og ekstreme muslimer. Naser Khader kan ikke forstå, hvorfor USA s største offentlige tv-station ikke vil vise dokumntaren:
- Det er jo svenske tilstande, siger han til Berlingske Tidende.
Filmen blev vist i Washington tirsdag til et privat arrangement. Moderate amerikanske muslimer bakker op om filmen og har vist interesse for Naser Khaders forening Demokratiske Mulimer. Med Khader om bord vil de nu forsøge at skabe et lignende internationalt netværk, der skal forsøge at begrænse ekstremisme.