En planlagt massedemonstration for mere demokrati blev onsdag kvalt i Swaziland. Her regerer Afrikas sidste enevældige konge efter traditionelle regler kaldet Tinkhunla.

Fagforeningsledere og aktivister blev brutalt stoppet af politi, pansrede køretøjer, tåregas, vejspærringer og vandkanoner. Protesterne, der startede tirsdag, var planlagt til at være i tre dage.

Det rapporteres, at mere end 200 mennesker er blevet arresteret – blandt dem er fagforeningsledere, journalister samt medlemmer af forbudte politiske partier. Hvor mange mennesker, der er såret, vides ikke, men sikkert er det, at det er de største protester i mange år.

Forbudt protest

Politiet startede allerede onsdag morgen med at arresterer fagforeningsledere og aktivister ved midlertidige vejspærringer overalt i landet, der er dobbelt så stort som Sjælland.

Mange demonstranter nåede derfor aldrig ind til de større byer for at deltage i protesterne.

Premierminister Barnabas Dlamini, som er en tro royalist, har forbudt protesterne.

Blandt verdens rigeste

Kong Mswati III har ikke udtalt sig, men budskabet er klart. Han modsætter sig reformer og er ikke parat til at tolerere ændringer

Han overtog for 24 år siden tronen efter sin far, der i 1973 satte landet i undtagelsestilstand og forbød politiske partier. Den beslutning gælder stadig på trods af en ny grundlov vedtaget i 2005.

Kong Mswait III har 13 koner og en formue på omkring 520 millioner kr., hvilket gør ham til en af verdens 15 rigeste mænd, ifølge Forbes magasinet.[pagebreak]

Folket sulter

Swazilands elite udgør 10 procent af befolkningen men kontrollerer 60 procent af landets rigdom.

Samtidig overlever to ud af tre indbyggere for under 5,50 kr. om dagen. Landet kæmper også med verdens højeste HIV infektionsrate - 26 procent af alle voksne er HIV smittet.

Det er fortrinsvis folk i byerne, der sammen med fagforeninger og forbudte politiske partier, kræver demokratiske reformer. De protesterende kræver, at premierminister Dlamini og hans regering går af, og landet går i gang med demokratiske reformer.

Ikke klare til demokrati

Regeringen siger blot, at landet ikke er klar til demokrati.

Modstanden mod monarkiet er vokset i de sidste par uger. I marts besluttede regeringen at skære i lønningerne til offentlige ansatte, bl.a. lærere, sygeplejersker og buschauffører.

Swaziland er under overvågning af Den International Valutafond (IMF) og bliver nødt til stramme regeringens finanser for at få flere lån.

Landet har brug for penge. Toldindtægterne er faldet kraftigt, hvilket kan mærkes, da de plejer at finansiere 60 procent af statsbudgettet.

Udenlandske donorer giver også stadigt færre penge til det lille kongedømme, som er rigt nok til at klare sig selv, blot rigdommen blev fordelt mere retfærdigt.

[pagebreak]Penge til at fejre kongen

Folk i Swaziland er også sure over, at nedskæringerne ikke gælder for kongehuset. Regeringen vil også betale, når kongens fødselsdag skal fejres i stor stil den 19. april.

”Udgifterne til de kongelige overstiger stort udgifterne til den sociale sektor. Det gør Kong Mswatis ambitiøse planer for landets udvikling til grin,” siger Dimpho Motsamai, researcher på Instituttet for Sikkerhedspolitiske studier i Pretoria, Sydafrika.

Intet pres fra nabolande

Swazilands store nabo Sydafrika lader det lille kongedømme i fred. Kun i 1996 forsøgte nabolandene at lægge pres på kongen for at få gang med demokratiske reformer.

Den sydafrikanske præsident Jacob Zuma har ikke kommenteret de seneste dages begivenheder i Swaziland.

Kun Sydafrikas største fagforening har vist solidaritet med folk i Swaziland ved at organisere støttedemonstrationer ved en række grænseposter.