Bønder og arbejdere, mænd som kvinder i Bolivia, Ecuador, Peru, Colombia, Venezuela og dele af Argentina tygger koka-blade.
Uden det stimulerende koka klarer de ikke hårdt arbejde i Andesbjergenes højder eller i minernes dybde.
Med koka i blodet er man stærk, udholdende og behøver ikke megen mad. Og man fryser ikke og føler mindre smerte.
Tygning er bladene er ikke fysisk vanedannende, men brugere ønsker ikke at undvære deres effekt.
Koka i grundloven
USA og Danmark mener, at koka-busken bør forbydes, fordi dens blade kan bruges til fremstilling af kokain.
Bolivias regering ønsker at slette koka-planten fra FNs liste fra 1961 over ulovlige stoffer. I 2009 blev koka beskyttet i den bolivianske grundlov, men det skete i strid med FNs regler.
Kulturplante
Arkæologiske fund dokumenterer, at bladene er tygget i Andesregionen i hvert fald siden år 6.000 før vor tidsregning.
Bolivia præsident, selv koka-bonde og leder af koka-bøndernes sammenslutning, gik til valg i 2005 bl.a. på beskyttelse af planten og blev valg med stort flertal.
”Det er diskriminerende at klassificere koka som et ulovligt narkotika, fordi det kriminaliserer koka-tyggere og bønderne, som dyrker planten” siger præsidenten.
Hans udenrigsminister har netop været på rundrejse i Europa for at forsøge at mobilisere støtte til Bolivias krav.
Uden protester ville Bolivias krav om at lovliggøre koka-planten automatisk være accepteret ved FN’s årlige session om narkotiske stoffer senere i år.
Men sådan gik det ikke.
USA styrer
Da deadline for indsigelser var nået den 31. janaur, havde 17 lande med USA i spidsen protesteret. Blandt dem er Danmark, der i årevis har givet bistand til landbrug i Bolivia.
Udenrigsminister Lene Espersen (K) henviser i en række svar til Folketingets Udenrigsudvalg til, at FN's konvention forbyder anvendelse af koka-blade.
”Eneste undtagelse er, hvis der er tale om anvendelse til medicinske og videnskabelige formål. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets faglige vurdering, at tygning af koka-blade ikke har et sådant formål”, skriver Lene Espersen.
Hun ønsker dog ikke at svare på, om USA har presset Danmark til at modsætte sig det bolivianske ændringsforslag.
”Den amerikanske regering har tilkendegivet, at man ikke opfatter det som foreneligt med principperne eller formålet med narkotikakonventionen af 1961 at tillade tygning af koka-blade”, lyder det fra udenrigsministeren.
[pagebreak]Bare en grøn plante
Koka-blade er fundamentet for medicinske opdagelser i smertebehandling.
Til hverdag bruges det lokalt imod højdesyge, som hovedpinemiddel, imod gigt, ved behandling af sår og udslæt, ved fødsler og historisk i forbindelse med trepanering af hjerneskallen. Da koka sammenpresser blodårer, virker det godt imod blødninger.
Den oprindelige befolkning, som i sin midte tæller Bolivias præsident Evo Morales, anvendte traditionelt koka imod næsten alt: knoglebrud, malaria, astma, mavesår, fordøjelse, livsforlængende og som elskovsmiddel.
Sælges i pose og sæk
På alle markeder i Andeslandene sælges bladene i pose og sæk.
I Bolivia er den legale handel organiseret via særlige engros markeder.
Den fattige befolkning i Andesregionen anser stadig koka som Gud-givent og baserer deres ofringer til bjergene, solen og jorden på bladene.
På enhver markedsplads i området kan man få sin fremtid spået i koka-blade.
Enhvert rejsegilde for en ny bygning, åbning af en virksomhed eller kontor markeres med koka. Uden koka er man sikker på uheld.
Til salg i supermarked
Selv om tygning af bladene er forbeholdt de oprindelige befolkningsgrupper, kan man i ethvert supermarked købe koka-te.
Hertil kommer sæbe, cremer, shampoo og visse steder kunsthåndværk.
Præsidenten i Peru, Alan Garcia, anbefaler koka til salater, Venezuelas præsident, Hugo Chavez tygger det dagligt og i Bolivia siger sundhedsministeren, at koka-produkter burde være en del af børns madpakker pga. bladenes mange vitaminer og enzymer.
Bolivia forsøger nu at få FN til at afholde en konference om emnet. Der er stadig 167 lande, der også er med i FN aftalen, og som intet har imod det bolivianske ændringsforslag.
Råstof til kokain
Det er et faktum, at koka-bladene bruges til fremstilling af narkotikummet kokain. USA siger, at koka-produktionen i Bolivia og andre lande langt overgår det, de selv kan nå at tygge. Herom er der ingen tvivl.
De officielle statistikker dokumenterer en betydelig overproduktionen, som mystisk forsvinder ud af markedet, mens bønder tjener gode penge. Modstandere af koka-planten mener, at et ”ja” til Bolivia vil inspirere andre lande, der har lyst til at lovliggøre narkotiske stoffer.
Den bolivianske regering har forsøgt at begrænse koka-produktionen uden held.
[pagebreak]Lov trukket tilbage
Sidste efterår blev en ny lov, der skulle reducere det lovlige salg af kokablade fra 7 kilo til 2 kilo om måneden per avler, trukket tilbage. Desuden skulle salget ikke længere overvåges af de lokale myndigheder, men af den centrale regering.
Skeptikere har svært ved at se oprigtigheden i regeringens indgreb overfor overproduktion.
Præsident Evo Morales fastholder, at ”koka ikke er kokain”, og at produktion af det farlige narko ikke foregår i Bolivia, og at hans land slet ikke har den slags narkoproblemer. Helt uden delagtighed er Bolivia ikke.
Det tager mange kilo blade at producere et kilo af den pasta, der senere raffineres til narkotikummet kokain. Det del af processen foregår beviseligt i bjergene.
Ny rival til Coca-Cola
Koka er et kulturprodukt i Andesregionen. Det er en af de få afgrøder, som oprindelige befolkningsgrupper kan tjene penge på.
Derfor er der mange forsøg på at bruge bladene til alskens. I 2005 begyndte en indianergruppe i Colombia at sælge en sodavand med navnet Coca Sek, men to år efter blev den forbudt.
Sidste år blev energidrikken Coca-Colla spottende lanceret i Bolivia. I januar 2011 introducerede et boliviansk firma en ny energidrik kaldet Coca Brynco, der også bliver lavet på koka-blade, på markedet.
Fæld alle planter
FNs konvention fra 1961 imod koka-busken, som Danmark stadig støtter, kræver at selv vilde planter skal fældes, og rødderne fjernes. Den er bygget over en rapport fra 1950 om at tygning af bladene var skadeligt men ikke vanedannende.
Lande som Bolivia har afvist at underkaste sig FNs krav om at udrydde planten. Bolivia er sådan set i konflikt med FNs regler.
Men hver gang nye kontrollove indføres demonstrerer koka-avlere, opretter vejspærringer og lammer landets økonomi og handel.
Nye forhandlinger
Regeringen trækker derfor lovene tilbage og siger, den ville starte nye forhandlinger med koka-avlerne.
Det er vanskeligt, fordi Bolivias præsident Morales selv er koka-bonde og stadig formand for tre af koka-bøndernes brancheforeninger.
I øvrigt importeres der mange tons koka-blade til USA af et firma med særlig licens.
Virksomheden producerer medicinsk kokain og et særligt ekstrakt, der anvendes som smagsstof ved produktionen af læskedrikken Coca Cola og en urtelikør.