Da 18-årige Ghazala Khan i efteråret 2005 blev skudt af sin bror, skete det, fordi hun ved at stikke af og gifte sig havde krænket familiens ære.

Men skal drab forårsaget af krænket ære straffes hårdere end øvrige drab?

Det var det spørgsmål, der onsdag rungede i C. F. Hansens gamle Højesteret, da både forsvarere og anklagere efter tre dage havde procederet i ankesagen om æresdrabet på Ghazala Khan.

Både Rigsadvokaten og samtlige forsvarere til de ni dømte havde anket de straffe, de skyldige blev idømt i sommer i Østre Landsret.

Og det er de straffe, de syv Højesterets-dommere nu skal tage stilling til. For Lars Stevnsborg, Rigsadvokatens anklager, spiller ære en afgørende rolle i forhold til den straf, de skyldige skal idømmes. I løbet af ankesagen argumenterede han for, at netop denne sag skal bruges til at tage skarpest mulig afstand til æreskriminalitet.

»Der bør fra domstolene sendes et signal om, at samfundet tager afstand fra æresrelateret vold. Det mønster må brydes med nogle markante straffe, også for mindre betydningsfulde personer,« sagde Lars Stevnsborg.

Derfor har han krævet, at syv af de ni dømte skal idømmes skærpede straffe.

Særlig form for drab

Modsvarende forsøgte forsvarerne at få lempet straffene, for forsvarerne mener, at æresdrab ikke skal dømmes grovere end ethvert andet drab.

Af den årsag forsøgte blandt andre forsvareren til Ghazalas tante at få frifundet tanten for udvisning af Danmark, som hun ellers er dømt til.

»Det er ikke bydende nødvendigt i forhold til sikkerheden at udvise hende, selvom hun er dømt for en alvorlig forbrydelse. Det vil være en tragedie for familien,« siger forsvarer Kristian Baagø.

Højesterets syv dommere har nu en uge til at vurdere, hvad straffen for mordet på Ghazala Khan skal være.

Dommen falder på onsdag.