Skal du ud at køre her til morgen eller formiddag, så pas på.
Flere steder i landet er vejene nemlig så glatte, at Vejdirektoratet advarer trafikanter i morgentrafikken.
Det fremgår ifølge presse-fotos.dk af Vejdirektoratets trafikkort, hvor større områder er markeret med lyseblå farve, der indikerer risiko for glatte og vanskelige kørselsforhold.
Mange steder i landet ligger der is på vejene. presse-fotos.dk
Advarslen gælder blandt andet områder omkring Silkeborg, Horsens, Kolding og Aabenraa i Jylland, omkring Odense på Fyn samt store dele af Midt- og Vestsjælland, Lolland-Falster og Københavnsområdet.
Trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme.