Når bokseren Mikkel Kessler ikke slår folk ned for at stjæle deres mad, er det et tegn på moral. Men de mest intelligente aber har faktisk også en meget veludviklet moral, og den ligger forbløffende tæt på de leveregler, mennesker lever efter.

Det handler om at dele

Professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen på Aarhus Universitet var i går taget til Københavns Universitet for at fortælle de omkring 60 tilhørere om, hvordan moral går igen hos aber og mennesker. Et af de tydeligste tegn er, at begge arter har evnen til at dele med hinanden. En egenskab, Henrik Høgh-Olesen ser som et tegn på moral.

»Det er et universielt udviklingsprincip, som hænger nøje sammen med de regler, vi lever efter. Alle vores moralske og lovmæssige tekster er bygget på at dele,« siger han.

Han har for eksempel lavet et eksperiment, med en gruppe chimpanser i Givskud Zoo. Her lagde han et bundt grene ud, der var snøret sammen, så det ville være let for den, der først fik fat i dem, at stikke af med det hele. Men sådan gik det ikke.

»Selvom det var den lavest rangerende hun, der kom først, så ville alfahannen ni ud af ti gange stille sig op i kø sammen med de andre aber for at tigge i stedet for bare at stjæle maden,« fortæller han. Og aben, der havde fundet maden, ville så dele ud af fangsten.

Tjenester gengældes

Aberne lever også efter et princip om, at når man hjælper en anden, forventer man selv at blive hjulpet.

»Helt ligesom jeg forventer at blive inviteret på middag hos en god ven, hvis jeg nu har inviteret ham flere gange,« forklarer Henrik Høgh-Olesen.

På samme måde holder aberne også regnskab, hvor de husker, hvem der tidligere har hjulpet dem. For eksempel med en aflusning.

Henrik Høgh-Olesen håber, at hans forskning husker os på, at menneskearten har en fælles arv og noget, der forener os.

»Det, vi først og fremmest får øje på i øjeblikket, er de etniske og kulturelle forskelle, der er. Biologien kan hjælpe os med at forstå, at vi er en og samme art,« siger han.