”Årgang 0”-stjernen havde netop sat kæresten af ved hans arbejde, da en helt almindelig tirsdag tog en dramatisk drejning for Stephanie Siguenza.
I sin bil holdt hun helt stille, da en anden bil pludselig bragede ind i hende. Det fortæller hun til Ekstra Bladet.
- Jeg var lige en tur på skadestuen efterfølgende for en sikkerheds skyld. Min skulder og min nakke driller lidt på grund af slaget, og så er jeg lidt ekstra tung i hovedet, men ellers er jeg okay, forklarer hun til avisen.
Hun fortæller videre, at hun straks modtog en undskyldning fra den anden bilist.
Stephanie Siguenza blev kendt i hele landet som en af deltagerne i reportageserien ”Årgang 0”, der fulgte en række børn fra deres fødsel i år 2000 og frem til deres 18 års fødselsdag i 2018.