Op til 23.000 danskere står til at miste deres dagpenge i løbet af første halvår, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det er dobbelt så mange, som regeringen hidtil har regnet med.
Tallene dækker over, at der er en betydelig ophobning af ledige, der mister dagpengene i de første måneder af 2013, fordi dagpengereformen fra 2010 træder i kraft.
Men også fremover vil mange ledige løbe tør for dagpenge, advarer Verner Sand Kirk, der er direktør for A-Kassernes Samvirke.
- Der er særligt mange i de første måneder af det her år. Men det er ikke kun en pukkel. Der vil også være et varigt ganske stort problem derefter, siger han.
Hverken A-Kassernes Samvirke eller Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort tal for, hvor mange der falder ud af dagpengesystemet i andet halvår.
- Det vil vi langt bedre kunne se, når det, vi kalder puklen er ovre. Men det er ikke urealistisk, at det er et trecifret tal om måneden vi taler om, siger Verner Sand Kirk.
VK-regeringen, som stod bag beslutningen om at halvere dagpengeperioden, regnede med, at 2000 til 4000 personer årligt ville miste retten til dagpenge, når reformen trådte i kraft.
Dengang reformen blev vedtaget, røg 1000-2000 personer årligt ud af dagpengesystemet, fremgår det af et svar fra den daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).
Før nytår indgik den nuværende regering en aftale med både de private og offentlige arbejdsgivere om at oprette 12.500 såkaldte akutjob.
Arbejdsgiverne får en kontant præmie, hvis de ansætter en person, der er i risiko for at miste dagpengene, men akutjobbene er ikke som sådan reserveret til de langtidsledige.
Verner Sand Kirk mener som udgangspunkt, at akutjobbene er et godt initiativ.
- Problemet er bare, at det realistiske niveau for, hvor mange der kan reddes den vej, er ekstremt beskedent i forhold til den udfordring, vi står over for, siger han.
/ritzau/