I en aftale fra 2010 mellem de borgerlige og de radikale blev den maksimale dagpengeperiode halveret fra fire til to år, og genoptjeningsperioden blev fordoblet fra et halvt år til et helt år.
Halveringen af dagpengeperioden blev dog med sidste efterårs finanslov udskudt med et halvt år og slår derfor igennem til nytår.
A-kassernes Samvirke har undersøgt, hvad ændringer i regler om dagpenge kommer til at betyde:
* Analysen viser, at hvis dagpengereformen allerede havde været gennemført, ville der i perioden fra april 2011 til marts 2012 i gennemsnit have været knap 2400 ledige, der hver måned mistede deres dagpengeret.
* Oven i de cirka 2400 ledige vil der hver måned i første halvår af 2013 være yderligere 1000 ledige, der mister dagpengeretten. Det er de ledige, som regeringen midlertidigt har forlænget dagpengeperioden for, men som alligevel ikke når at finde et varigt arbejde inden 31. december 2012.
* Det er særligt arbejdsmarkedets ældste personer, som bliver hårdt ramt. Andelen af ledige, der passerede to års ledighed, er markant størst for de 50 til 59-årige.
For at forudsige udviklingen har AK-Samvirke valgt at vise, hvor mange arbejdsløse, der hver måned ville have opbrugt deres dagpengeret, hvis de nye regler allerede havde været gældende i dag.
På den måde er der tale om et skøn over, hvad konsekvenserne af dagpengereformen bliver, når den er endeligt implementeret.
/ritzau/