Verdens supertankere udgør en tikkende bombe under klimasituationen. Der udledes nemlig dobbelt så meget CO2 fra skibsfart som fra fly. Og flere undersøgelser viser, at det ikke kun er udledningen, der er meget større end man troede. Den vil også stige med op til 75 procent i løbet af 15 til 20 år, hvis verdenshandlen bliver ved med at vokse, og at man ikke gør noget for at vende udviklingen. Det skriver The Guardian.
Det engelske olieselskab BP ejer 50 tankskibe, og deres tal viser, at skibsfart står fo fem procent af CO2-udledningen på verdensplan. Det er mere, end hvad hele Afrika udleder.
Problemet er, at skibsfart ikke falder ind under Kyoto-aftalen, ligesom der heller ikke er planer om en fælles europæisk lov på området.
Den offentlige opmærksomhed har især rettet sig mod billige flybilletter, men skibsfarten er vokset næsten ligeså meget de sidste 20 år. Det er bare blevet ignoreret af bpde miljøorganisationer og lande.