Som Avisen.dk skrev i går kommer Rolling Stones til byen og
spiller til sommer. Datoen bliver dog ikke – som vi skrev i går mandag den 6. august
– men derimod søndag den 5, fremgår det af Rollingstones.com.
Billetsalget til koncerten starter tirsdag på Billetlugen.dk og i Fona . Og et kvalificeret gæt lyder, at billetsalget slutter samme formiddag...
Denne runde af The Stones ”A Bigger Bang European Tour”
bringer pensionisterne til 27 europæiske destinationer. Hvis jyderne ikke har lyst
til at tage turen til København, kan de med fordel vende næsen mod
Hamborg, hvor de spiller på Hamburger SVs hjemmebane, AOL Arena, den 15. august.
Touren starter 5. juni i Belgien og slutter på O2 Arena i
London i slutningen af august. The Rolling Stones vender iøvrigt tilbage som hovednavn på deres første engelske festival, nemlig den legendariske Isle of Wight Festival, hvor de spiller søndag 10. juni.