Et klart flertal i befolkningen mener, at der i den kommende gymnasiereform skal indføres adgangskrav til gymnasieuddannelserne. To af tre siger ja tak, mens kun hver femte vælger mener, at det er en dårlig ide at smække døren i overfor unge, der gerne vil på gymnasiet.
Det viser en ny, omfattende undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Ugebrevet A4.
Samtidig viser undersøgelsen, at over halvdelen af de danskere, der er for et karakterkrav, at et 4-tal er passende for at komme ind på gymnasiet.
Præsenterer reform onsdag
Dermed bakker et stort flertal af danskerne op om undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der ifølge Ugebrevet A4s oplysninger vil præsentere regeringens reform af de gymnasiale uddannelser i Statsministeriets spejlsal flankeret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag eftermiddag.
Her vil kravet ifølge Ugebrevet A4’s kilder lyde, at nye gymnasielever skal have karakteren 4 i dansk og matematik fra grundskolen.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil ikke kommentere undersøgelsen overfor Ugebrevet A4 inden præsentationen af regeringens gymnasieudspil.
S i modvind med egne vælgere
Socialdemokraterne og de Radikale er modstandere af et adgangskrav på 4 til gymnasiet.
Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen har i et større interview med Politiken udtalt, at det er ’fuldstændig sindssygt’ at afskære mange unge fra studentereksamen ved at indføre 4 som karakterkrav, ligesom hun lægger afstand til, at HF ikke længere skal være adgangsbillet til universitetet.
Men ifølge A4-undersøgelsen, der er gennemført blandt et repræsentativt udvalg af 2020 danskere i perioden 31. marts til 4. april, er S-vælgerne mere enige med Ellen Trane Nørby end med deres egen partiformand.
I undersøgelsen erklærer 56 procent af de socialdemokratiske vælgere og 54 procent af hele rød bloks vælgere, at der bør indføres adgangskrav til gymnasiet. Mere end hver anden røde vælger, der går ind for adgangskrav, mener, at et 4-tal er den rigtige adgangskrav. Det er kun i Enhedslisten og Alternativet, at der ikke flertal for adgangskrav til gymnasiet.
I den blå lejr er 82 procent af V-vælgerne klar til at sætte tommelskruerne på overfor de ældste elever i folkeskolen, hvis de vil på gymnasiet. Blandt blå bloks partier er det 77 procent af vælgerne, der ifølge undersøgelsen erklærer sig enige i, at der skal være adgangskrav.
Rektorerne: God middelvej
Gymnasieskolernes Rektorforening mener ligesom danskerne, at et 4-tal skal være adgangsbillet til gymnasiet. Det er ifølge formand Anne-Birgitte Rasmussen en hensigtsmæssig middelvej.
- Vores erfaring viser, at fire er et rimeligt niveau at lægge. Kommer unge ind med meget dårligere resultat end det, får de et rigtig svært forløb. Og hvis man lægger det højere, udelukker man mange unge, der i dag får et rigtig godt forløb i gymnasiet, siger Anne-Birgitte Rasmussen til Ugebrevet A4.
Men ungdomsforsker og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet Noemi Katznelson mener, at det er en gal vej at gå at indføre karakterkrav til gymnasiet. På kort sigt vil et adgangskrav ifølge Noemi Katzenelson betyde, at i omegnen af 2.000 unge hvert år ikke kommer ind på gymnasiet.
- Enormt mange unge bliver med karakterkravene vejet og fundet for lette. Det demotiverer dem. Et karakterkrav på 4 kan på længere sigt føre til, at den præstations-kultur, vi i dag kender i form af karakterræs i gymnasierne, også rammer udskolingen i folkeskolen. Eleverne vil få en mere snæver tilgang til læring, fordi de kun vil bruge krudt på det, som de skal til eksamen i, siger hun til Ugebrevet A4.
Sorgens dag
I Gymnasieskolernes elevforening DGS erklærer Veronika Ahrensbøll Schultz det for en sorgens dag, hvis der indføres adgangskrav til gymnasiet. Så vil chancen for at bryde den sociale arv nemlig blive langt mindre, påpeger hun.
- Jeg tror ikke, at folk har begreb om, at det vil udelukke nogle elever, som sagtens kan gennemføre og klare sig godt i gymnasiet. Og jeg tror heller ikke, at folk er klar over, hvor voldsomt et karakterpres, der er i gymnasiet, som kommer til at rykke ned i folkeskolen, siger hun til Ugebrevet A4.