På tirsdag 1. marts er det sidste frist for eleverne i folkeskolens ældste klasser for at sende en ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse. Det betyder, at mere end 60.000 elever i 9. klasse i denne weekend skal beslutte, om de vil videre i 10. klasse, begynde på gymnasiet eller tage en erhvervsuddannelse.
På Enghavegård Skole i Gladsaxe Kommune har eleverne i 9. B besluttet sig for, hvad de vil når skoleklokken ringer ud for sidste gang i slutningen af juni.
Kun en enkelt elev - Mathias - drømmer om en erhvervsuddannelse. Niclas, Mathilde, Johannes, Cecilie og alle de andre vil på gymnasiet. Halvdelen på det almene gymnasium stx, og de andre på hhx og htx.
Nogle af dem har allerede trykket på knappen og sendt deres ansøgning af sted på optagelse.dk, mens andre vil bruge weekenden på at finpudse formuleringerne i håb om at komme ind på drømmegymnasiet.
Kun Mathias vælger erhvervsskole
Mathias Berg Pedersen på 16 år er den eneste elev i 9.B, der lige nu har planer om at tage en erhvervsuddannelse.
- Først skal jeg et år på efterskole på Fyn, og derefter vil jeg på en erhvervsskole og tage en erhvervsuddannelse på handelslinjen, fortæller han.
Måske kan en EUX, der er en kombination af en erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse, også komme på tale, men ellers ender det med en faglig uddannelse, fastslår Mathias.
De andre elever gider rent ud sagt ikke at tage en erhvervsuddannelse. Det er nedslidende, sværere at tjene gode penge, giver mindre frihed og så er fagligheden lidt ad hekkenfeldt til, lyder det i forskellige varianter.
Studenterhue åbner døre
Johannes Nørskov Toke på 16 år søger det almene gymnasium.
- Jeg vil gerne have en studentereksamen, fordi den åbner en masse døre til andre uddannelser og giver masser af muligheder og mere frihed. Hvis man vælger en erhvervsuddannelse, lukker man mange døre, siger han.
Ligesom flere andre elever søger han direkte fra folkeskolen på gymnasiet, mens en håndfuld tager omkring enten 10. klasse eller en efterskole, inden gymnasiet trækker.
Min far er brolægger, og det er hårdt arbejde. Om vinteren har han tit ikke job, og i resten af året har han travlt. Han advarer mig om at tage en erhvervsuddannelse
Sebastian på 15 år søger direkte ind på HHX og har ambitioner om at blive biløkonom og stå for at udleje og lease biler. Derhjemme har faderen en faglig uddannelse, men taler sønnen fra at tage en.
- Min far er brolægger, og det er hårdt arbejde. Om vinteren har han tit ikke job, og i resten af året har han travlt. Han advarer mig om at tage en erhvervsuddannelse, siger Sebastian.
Udover at tale med deres dansk- og engelsklærer Mia Volstrup Petersen om valg af ungdomsuddannelse, har 9.B haft besøg af en UU-vejleder og været på turne på både erhvervsskoler og gymnasier.
Og eleverne mener, at erhvervsskolerne selv har en del af skylden for, at de vælger gymnasiet.
Spild af tid
- Erhvervsskolerne skal sælge sig selv meget bedre end i dag. Hele klassen var på besøg to dage på TEC (Teknisk Erhvervsskole Center), men det var spild af tid, for vi sad bare og spillede og lærte ingenting. Det var skuffende, siger Philip.
Klassekammeraterne nikker til kritikken. Og læreren Mia Volstrup Petersen ryster også på hovedet over, at en erhvervsskole forspilder en mulighed for at friste de unge til at give sig i kast med en erhvervsuddannelse.
- Som lærer er det ærgerligt og frustrerende at tage med en forventningsfuld klasse ud på en erhvervsskole og opleve, at det er dårligt tilrettelagt. Her har erhvervsskolen mulighed for at gøre god reklame for sig selv, og så gør man det stik modsatte, siger hun.
Omvendt har nogle handelsgymnasier været så dygtige til at sælge sig selv, at det har givet pote.
- Flere af eleverne kom hjem og syntes, at det var den fedeste oplevelse at være på besøg på HHX og har derfor valgt det, fortæller Mia Volstrup Petersen.
Op ad bakke for UU-vejlederen
Det kommer ikke bag på UU-vejlederen Jan Borelli-Møller, at kun en enkelt elev i 9.B på Enghavegårds skole vil på en erhvervsskole.
- Det er slet ikke inde i de fleste unges bevidsthed, at de kan tage en erhvervsuddannelse. Som 15-årige er mange heller ikke afklarede omkring, hvad de skal og tænker, at de hellere vil tage tre år på gymnasiet, for så finder de ud af det, siger han.
Jan Borelli-Møller er UU-vejleder på to skoler i Gladsaxe og fire i Gentofte. Han gør meget ud af at fortælle eleverne, at virksomhederne er på jagt efter smede, industriteknikere og håndværkere.
Forældre hører det, de vil høre
- Men det er op ad bakke at få eleverne til at se mere åbent og fordomsfrit på erhvervsskolerne. Vi prøver også at sælge erhvervsuddannelserne på forældremøder, så forældrene får de faglige uddannelser ind på lystavlen. Men det går også trægt. Man hører det , som man gerne vil høre, og forældrene vil helst have deres børn på gymnasiet, fastslår han.
Ambitionen fra Christiansborg er, at hver fjerde unge skal søge en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen i 2020. Det tror UU-vejlederen ikke kommer til at ske. I hvert fald hverken i Gladsaxe eller Gentofte, hvor kun henholdsvis 14 procent og 1,5 procent af eleverne sidste år søgte direkte ind på en erhvervsuddannelse.
- Der skal ske noget meget radikalt i de unges søgemønstre meget snart, hvis det skal lykkes. Selvom vi i de senere år virkelig har arbejdet seriøst med at få både de unges og forældrenes blik rettet mod erhvervsuddannelserne, må vi erkende, at det ikke er lykkedes, siger han.
Brug for rollemodeller
I modsætning til eleverne i 9.B oplever Jan Borelli-Møller, at de lokale erhvervsskoler gør et stort nummer ud af at trække de unge til.
Hvad de unge virkelig har brug for, er nogle rollemodeller, der kommer ud i folkeskolernes ældste klasser og beretter, at det giver masser af muligheder og også kan være smart at være faglært
- Men hvad de unge virkelig har brug for, er nogle rollemodeller, der kommer ud i folkeskolernes ældste klasser og beretter, at det giver masser af muligheder og også kan være smart at være faglært, mener han og efterlyser flere typer som folketingspolitikeren Mattias Tesfaye, som er uddannet murer.
Tilmelding i 2015 til ungdomsuddannelserne fra elever i niende og tiende klase, der forlader grundskolen.
| Erhvervsuddannelse | Gymnasiale uddannelser |
Gladsaxe | 14,5 | 79,3 |
Gentofte | 1,5 | 95,5 |
Landsgnm. | 18,5 | 73,9 |
Kilde: Styrelsen for IT og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk