Virksomhederne gør lidt for at få unge til at vælge erhvervsskolen frem for gymnasiet.
Det mener undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der i et interview med Ugebrevet A4 revser de danske virksomheder.
De må - siger ministeren - op på dupperne, oprette flere praktikpladser og åbne arbejdspladserne op, så de unge opdager, at moderne dansk industriproduktion er en spændende verden med robotter, it og ny teknologi.
- Det nytter ikke, at virksomhederne hele tiden siger, at de kommer til at mangle 65.000 faglærte om ti år og klager over, at de unge ikke bliver udfordret på deres uddannelsesvalg, hvis virksomhederne ikke selv åbner op og gør en aktiv indsats, siger hun til Ugebrevet A4.
Venstreministeren er bemærkelsesværdig kritisk overfor de arbejdsgivere, der traditionelt er borgerlige støtter.
- Det er ikke nok bare at have et sodavandsbesøg for de unge på en virksomhed. Man skal have dem i praktik og lave undervisningsforløb, hvor eleverne får en fornemmelse af, hvilke job, der er i moderne danske virksomheder. Derfor skal vi opfordre og presse virksomheder og også fagforeninger til at spille en større rolle i udskolingen, så eleverne kommer ud i virkeligheden og bliver afklaret om deres uddannelsesvalg og ikke bare skal læse det i en bog, siger hun.
Det er ikke kun virksomheder som ministeren hanker op i. Folkeskolen skal blive bedre til at give eleverne et moderne og sandfærdigt billede af jobmulighederne i den faglige verden.
- Hvordan i alverden skal man kunne drømme om at blive industritekniker, hvis man ikke aner, hvordan en moderne virksomhed med cmc-fræsere, robotter og højt specialiseret arbejde ser ud? Hvis man stadig tror, at det er hårdt opslidende arbejde med olie på fingrene og tunge løft, søger man måske ikke en faglige uddannelse. Derfor er det så vigtigt, at vi får de unge meget tættere forbundet med arbejdsmarkedet, så de reelt set bliver i stand til at vælge, siger hun til Ugebrevet A4.
Forældrene skal også på banen, for de spiller en stor rolle i, hvilken ungdomsuddannelse Alberte og Oliver vælger, understreger hun. Og her efterlyser Ellen Trane Nørby, at forældrene ser på job- og indtjeningsmuligheder ved at tage en faglig uddannelse i stedet for at være uddannelsessnobber på deres børns vegne.
- Hvis jeg skal sige noget til forældre i dag, så vil jeg opfordre dem til at kigge på EUX. Det er vores nye eliteuddannelse, hvor man både får et svendebrev og en studentereksamen på samme tid. Der er så mange fremtidsperspektiver i en EUX, og her kobler man håndens arbejde med hovedets arbejde. Koblingen af viden og produktion er hele forudsætningen for, at vi kan være innovative, siger hun.
I interviewet med Ugebrevet A4 løfter hun sløret for sin masterplan for at få flere til at blive kloge med hænderne. Det handler blandt andet om en gymnasiereform, hvor et karakterkrav på mellem 2 og 7 skal få færre til at vælge gymnasiet.
Det bliver et hundeslagsmål, for regeringens borgerlige støttepartier ønsker alle høje karakterkrav. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti går til forhandlinger om en kommende gymnasiereform med krav om karakterer på 6 eller 7 som adgangsbillet til gymnasiet. Konservative har tidligere krævet mindst 4 i dansk og matematik. Hidtil har Venstre ment, at 4 er en passende karakter.
- Vi må se, hvor forhandlingerne ender. Men jeg er glad for at opleve, at både arbejdsgiverne og fagbevægelsen bakker op omkring adgangskrav til gymnasierne, fordi det skal være med til at understøtte ligeværdigheden i forhold til de forskellige ungdomsuddannelser, siger Ellen Trane Nørby.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.