Politiet i Odense ser med stor alvor på et røveri begået mod en kun 13-årig dreng fredag eftermiddag i Odense.
Drengen kom gående med sin bærbare computer under armen, da en mand med østeuropæisk accent standsede ham, stak en pistol op i hovedet på ham og truede ham til at udlevere computeren. Det skriver Tv2.dk.
Politiet vil ikke udelukke, at der er tale om den samme gerningsmand, som i
aftes begik et lignende røveri i Vestergade i Odense. Her blev en 21-årig mand truet til at udlevere de penge, som han netop havde hævet i en automat.
- Vi ser meget alvorligt på det her. Det sker ved højlys dag
og med en pistol. Det må anses som særdeles groft, siger vicepolitikommissær
ved politiet i Odense Michael Løkke ifølge Tv2.dk.