En kamp mellem brasilianske Fluminense de Feira og Juazeirense blev afbrudt på dramatisk vis, da spillerne pludselig kollektivt lagde sig fladt ned på græsset.
Og blev liggende.
Dette besynderlige optrin var ikke planlagt og skyldtes ifølge flere udenlandske medier en aggressiv bisværm, der ikke bare tvang flere spillere, men også tilskuere til at gemme sig fra de vrede insekter.
På tilskuerpladserne kan man se publikum søge tilflugt bag et kæmpe banner. Bierne ville tilsyneladende ikke acceptere en målfattig kamp.
Trods bistik blev kampen genoptaget, og Fluminense de Feira vandt kampen i den brasilianske fodboldliga med 1-0.
Se de utrolige billeder her:
http://www.youtube.com/watch?v=RFHikU4yg5M&feature=player_embedded