Regeringen rykker tættere på en aftale med oppositionen om de næste otte års energi-politik.

Og det glæder selvsagt klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), fordi Venstre og De Konservative nu slækker på kravet om regningen til danskerne for at skære i CO2, kul og olie.

"Jeg noterer mig med glæde, at både Venstre og Konservative er i bevægelse, og at vi nu nærmer os en fælles forståelse for den økonomiske ramme, så vi nu kan gå i gang med substansen," siger klima- og energiminister Martin Lidegaard til Newspaq.

Oppositionen har blandt andet krævet, at planen højst måtte koste 3,6 milliarder kroner, og at en afgift på luftforurening med kvælstofilter (NOx), der ville koste erhvervslivet 600 millioner kroner, skulle ud af aftalen.

Regeringen har fremlagt beregninger, der viser, at udgifterne for erhvervslivet bliver meget mindre, end man tidligere har troet. Oppositionen har nu droppet modstanden og accepterer, at regningen ender på 3,9 milliarder kroner. Det vil sige, at en husejer formentlig ender med at betale 1.400 kroner ekstra i afgifter i 2020.

"Hvis du spørger mig, om vi er kommet tættere på et bredt forlig i dag, end vi var i går, så er svaret ja. Men vi er der ikke endnu, og nu sætter vi os ned og kigger hinanden i øjnene, som man gør, når man laver politik," fortæller ministeren.

Nu fokuserer oppositionen på, at en havvindmøllepark ikke skal sættes op, før andre besparelser har puttet penge i statskassen. Men det ønsker ministeren ikke at kommentere.

"Venstre og Konservative har en række ønsker, som vi har noteret os, men dem tager vi inde ved forhandlingsbordet," oplyser Martin Lidegaard.

Energiaftalen skal sikre, at Danmark kun har vedvarende energi i 2050, og altså helt dropper olie og kul.