Det kan godt være, at du ikke siger det højt. Men måske tænker du det: at dit job i virkeligheden er vigtigere end din partners. I hvert fald lidt.

Sådan har mere end hver fjerde af os det i en eller anden grad, viser en rundspørge, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

Det fremgår ikke af tallene, om partneren er enig i den vurdering, men under alle omstændigheder bærer tankegangen en spire til skænderier, lyder advarslen fra parterapeuter.

Partneren i anden række

"De fleste konflikter i familien kan koges ned til et spørgsmål om prioriteringer," siger psykolog og parterapeut Kirsten Lysgaard Pedersen.

"Hvad sætter du højst? Dine børn? Mig? Dit job? Dine fritidsinteresser? Hvis partneren har en fornemmelse af at komme i anden eller tredje række, kan det blive en sorg, som kan udvikle sig og blive til en alvorlig konflikt," siger hun.

Hvis man er meget begejstret for sit job og synes, at det er vigtigt - også vigtigere end partnerens - kan det give skænderier i forhold til fordelingen af opgaverne på hjemmefronten.

Hvem skal blive hjemme med sygt barn?

Særligt småbørnsforældre føler sig ifølge flere undersøgelser ofte pressede for at få hverdagen til at hænge sammen, og hvis en eller begge parter føler, at lige deres job er vigtigst, kan det udvikle sig til konflikter om, hvem der skal hente og bringe, og hvem der skal blive hjemme, når børnene er syge.

Parterapeut Martin Østergaard ser også forholdet mellem job og privatliv som et muligt minefelt. Man kan blive jaloux på partnerens job, hvis det fylder meget, og man selv føler sig tilsidesat.

"I virkeligheden handler skænderierne jo ikke om jobbet. Når vi skændes, handler det om følelser. Hvis han synes, at hun bruger for meget tid på sin karriere, siger han i virkeligheden 'jeg savner dig'," siger Martin Østergaard.

En flugt fra familielivet

For nogle kan jobbet blive en flugt fra et besværligt familieliv. Det er generelt uacceptabelt at flygte ind i utroskab, men flygter man ind i jobbet, møder man ofte billigelse fra en bred kreds. Man er jo dedikeret og flittig.

"Men hvis partneren fornemmer det som en flugt væk fra familien, gør det ondt. Det behøver ikke at være en flugt, men hvis partneren føler det sådan, skal man få talt om det," siger Kirsten Lysgaard Pedersen.

Faste aftaler

Begge parterapeuter er enige om, at løsningen ikke behøver at være at skrue ned for ambitionerne.

"Nej, man kan godt kombinere det, og det gør mange. Men det kræver, at man taler ordentligt sammen om det," siger Martin Østergaard.

"Mange par aftaler, når der kommer børn, at 'nu bruger jeg tid på børnene, mens du passer arbejde'. Men den aftale løber jo ikke til evig tid, og på et tidspunkt kan det blive en kilde til frustration, hvis det bliver ved at være sådan."

"Det kan være en idé at sætte en dato for et halvårligt statusmøde, hvor begge parter kan komme med deres bud på, hvad der fungerer, og hvad der måske kan gøres anderledes - sådan som man også har medarbejderudviklingssamtaler," siger Martin Østergaard.

Plads til jobbet

Også Kirsten Lysgaard Pedersen opfordrer til, at man derhjemme får klare aftaler om forventningerne.

"Hvis man føler, at man får tid og kærlighed og opmærksomhed, er der plads til, at den anden også bruger tid på jobbet og karrieren. Men føler man sig tilsidesat, bliver man mere nøjeregnende. Det skal man tale om. Og måske også prøve at vende oppe i hovedet - hvis hun bruger meget tid på job, har han måske et frirum til vennerne?"

Martin Østergaard er på linje:

"Når vi føler os elskede og bliver set med hjertet, er der faktisk ikke grænser for, hvor rummelige vi bliver. Det er først, når vi føler, at vi går glip af noget, at vi bliver nøjeregnende," siger han.