De danske landbrugsskoler oplever et sandt stormløb mod deres uddannelser i øjeblikket. På landsplan er der startet 30 procent flere elever i år end sidste år.

På Nordjyllands Landbrugsskole har stigningen været endnu større. Forstander Niels Quist-Jensen har fået 50 procent flere elever end sidste år, så der nu er 225 elever. Og det giver pres på skolen, hvor de unge landbrugsinteresserede også kan bo.

"De bor i alle hjørner og kroge af skolen. Vi har stadig plads, men det er ikke meget," siger Niels Quist-Jensen til Newspaq.

Han begrunder interessen med, at en del østeuropæisk arbejdskraft er begyndt at sive ud af landet igen.

"De unge har fundet ud af, at der er gode muligheder for beskæftigelse i landbruget. Antallet af østeuropæiske arbejdere i landet, og det giver de unge danskere mulighed for få nogle lærerpladser," siger Niels Quist-Jensen og understreger, at mange af de unge søger mod landbruget, fordi de har lyst til at arbejde med natur.

Paradoksalt nok kan finanskrisen vise sig at blive gavnlig for landbruget, mener Keld Mikkelsen, der er forstander på Asmildkloster Landbrugsskole.

"Selvom erhvervets krise lige nu er meget alvorlig, og mange landmænd risikerer at gå fallit, så kan det godt vise at krisen ligefrem bliver en fordel for fremtidens landmænd. Når vi er igennem krisen, så vil de få et nyt og mere økonomisk realistisk grundlag at starte på," siger han til DR.

Det tager tre et halvt år at blive landmand, og totredjedel af uddannelsen er praktik. Derefter kan man tage halvandets års ekstra uddannelse, så man får ret til at købe og drive et landbrug.