Hvis det under overenskomstforhandlingerne ikke lykkes fagforbundene og arbejdsgiverorganisationerne at blive enige, så kan det ende med, at der må hentes hjælp udefra.

Forligsinstitutionen træder til, og det betyder ofte langvarige forhandlinger dag og nat mellem parterne, inden forligsmanden kommer med sit forslag – den såkaldte mæglingsskitse. Den er bygget sammen af, hvad parterne har aftalt, inden forhandlingerne gik i hårdknude, samt hvad forligsmanden vurderer, kan være en løsning.

Mens forhandlingerne står på, kan fagforbundene varsle strejke og arbejdsgiverne lockout, som kan træde i kraft i tilfælde af, at mæglingsskitsen ikke bliver godkendt af medlemmerne. En strejke kan tidligst starte fem dage efter, at et mæglingsforslag er blevet forkastet.

Strejker og lockouter skal varsles, før de er lovlige, og forligsmanden kan udsætte en varslet konflikt i to gange to uger, hvis han ser en mulighed for, at parterne kan blive enige.

Der er forskel på et konfliktvarsels længde fra fagområdeområde til fagområde. Eksempelvis har LO og DA i Hovedaftalen aftalt to varsler på henholdsvis syv og 14 dage – andre steder er varslerne fire uger.

Hvis der er vigtige samfundsinteresser på spil, kan regeringen gå ind og stoppe en konflikt. Det skal vedtages af Folketinget som en lov.