Vi har hørt om det mange gange. En dement, der ubemærket forlader plejehjemmet eller sin bolig for at flakke rundt på gader og stræder. Går det helt galt bliver personen ikke fundet i live, men død i et skur eller i et ødet område.
Men flere og flere plejehjem og pårørende til demente finder nu hjælp i nye teknologiske muligheder.
Med en lille GPS, der sættes fast på den dementes tøj, kan pårørende eller personalet på plejehjemmet ringe op til et telefonnummer og få adressen på det sted, hvor den demente er gået hen. Og interessen for de små GPS'er er stigende.
"Vi havde en beboer, der havde forvildet sig op på et loft fyldt med Rockwool og ind ad en lille dør i det fjerneste hjørne, og der kunne vi så se på GPS'en, at borgeren var i området," siger social- og sundhedsassistent på Lokalcenter Åbygård ved Århus, Bo Rasmussen, til Nyhedsbureauet Newspaq. Han mener, at GPS'en gør, at beboerne kan færdes mere frit.
På Åbygård har man brugt GPS de sidste to et halvt år, og de er langt fra de eneste.
Safelink, der producere GPS til sporing af demente, har oplevet en fordobling af salget over de sidste to år. Og direktør Tage Sørensen vurdere, at der lige nu er omkring 1.000 af den slags GPS'er på plejehjem, i hjemmeplejen og hos private landet over.
Også i Alzheimerforeningen får man masser af henvendelser om GPS.
"Vi oplever en klart stigende interesse, ikke mindst fra pårørende til demente, der er faret vild. De siger jo, at hvis der ikke er den mulighed, så har de et 24 timers job, hvor de hele tiden skal være på vagt for at sikre sig, at den demente ikke går væk. Og hvis den demente går, så er det rart at kunne spore personen," siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen til Newspaq og tilføjer, at også kommuner og plejehjem viser stor interesse.
Og Nis Peter Nissen er glad for interessen. En opgørelse som foreningen har lavet viser nemlig, at otte demente personer sidste år mistede livet, fordi de for vild.
Men selvom GPS'en kan redde liv, så er det ikke alle demente kan få den sat på tøjet eller lagt i tasken. Som det er i dag skal demente klart give samtykke skriftligt eller mundtligt eller ved klart at signalere, at de forstår situationen. Ellers må der kun bruges GPS, hvis personen er til fare for sig selv eller andre.
Og det er Inger Marie Jensen ked af. Hendes mand Kaj er dement og er flere gange stukket af fra sit plejehjem, men han vil ikke have GPS på.
"Vi er jo mere eller mindre et overvågningssamfund, og så er det et jo helt forrykt, at de, der har behov for omsorg, ikke må passes på via en GPS," siger hun.
Både Alzheimerforeningen og Ældresagen håber, at der er politisk opbakning til at ændre samtykkereglerne, når politikerne til efteråret skal revidere magtanvendelsesdelen i serviceloven.