Landets mange klubscener og spillesteder kan godt skyde en hvid pind efter en ekstraordinær økonomisk redningspakke fra Kulturministeriet.
Den konservative kulturminister Carina Christensen vil nemlig ikke støtte de statsstøttede spillesteder yderligere, som de ellers havde håbet på, skriver berlingske.dk.
"Det statslige tilskud til spillestederne er fornuftigt og ganske højt. Hvis man skal tildele nye penge til et område, så er det noget, der skal gøre ved de næste finanslovsforhandlinger. Så lige her og nu fastholder vi den høje støtte, som allerede bliver givet," siger hun.
Hun understreger, at mange andre kulturinstitutioner er ramt af den økonomiske krise, og at der på ingen måde gælder særlige regler for landets spillesteder og klubscener.
"Mange kulturinstitutioner oplever dårlige økonomi på grund af finanskrisen. Spillestederne er lagt fra de eneste," lyder det fra Carina Christensen.