Prins William kritiseres nu for at have brugt en 100 millioner kroner dyr militærhelikopter som sit personlige legetøj.
Prinsen tog sig 3. april den frihed at lande med helikopteren i sin kærestes baghave midt i en officiel militærøvelse, og det har fået ledelsen i Royal Air Force op i det røde felt, skriver avisen Daily Mail.
Prins William, der er nummer to i arvefølgen til den britiske trone, underholdt kæresten Kate Middleton og hendes familie ved at lande og lette flere gange fra familiens landsted i Berkshire.
Og selvom hans nærmeste overordnede havde godkendt planen, vækker det voldsom forargelse. Ikke mindst fordi hele affæren som minimum har kostet de britiske skatteydere 300.000 kroner.
- Der er nok mange mennesker, som har svært ved at forstå, hvordan man prioriterer tingene, hvis meget vigtige helikoptere, bliver brugt til den slag ting, siger Nick Harvey, forsvarsordfører for partiet Liberal Democrats.