Morten Andersen har inviteret til et pressemøde hos den amerikanske ambassadørs bolig mandag. Det skriver draftday.dk.
Morten Andersen skulle angiveligt op til kampen i sidste uge have ytret ønske om at annoncere sin afsked, men fik ikke tilladelsen. Nu ventes afskeden i stedet at blive annonceret på pressemødet hos ambassadøren.
Morten Andersen har spillet hele 382 kampe og har scoret 2.544 point i sin karriere, hvilket er rekord.
En anden af Andersens historiske rekorder, nemlig Andersens 40 field goals fra mindst 50 yards, blev dog matchet i weekenden af Jason Hanson fra Detroit Lions.