Dansk Boldspil-Union (DBU) belønner nu 50 af landsholdets mest loyale fans for at følge nationalmandskabet i tykt og tyndt både i Danmark og udenfor landets grænser.
På sin hjemmeside skriver DBU, at de 50 fans fra den officielle fanklub, der har optjent flest loyalitetspoint gennem de seneste år, bliver sendt til Danmarks EM-kvartfinale lørdag mod Tjekkiet i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, på DBU's regning.
De 50 fans får flyrejsen og billetten til kampen betalt. Fansene bliver fløjet til Aserbajdsjan i et DBU-fly, der også fragter spillernes nærmeste, DBU-repræsentanter og andre officielle repræsentanter til Baku.
- Vi sætter utrolig stor pris på fansenes opbakning. Vi forventer ikke, at de tager på udebaneture. Så det betyder meget, og vi kan virkelig mærke stemningen.
- Tusind tak for opbakningen, siger landsholdsspiller Martin Braithwaite på unionens hjemmeside.
Torsdag formiddag lød det fra DBU's fanservice, at der er solgt knap 1000 billetter til danskere til lørdagens kvartfinalebrag, som går i gang klokken 18 dansk tid.
Vinderen skal møde enten Ukraine eller England i semifinalen på Wembley på onsdag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.