Skive Kommune druknede for nylig i ansøgninger, da park- og vejforvaltningen søgte en lagerekspedient.
Det skriver DR P4 Midt & Vest.
407 ansøgninger modtog kommunen, og det gav fast overarbejde til de ledende medarbejdere, der skulle besætte stillingen.
Men selvom det store antal gav kommunen masser af kandidater at vælge imellem, så var kommunens indkøber irriteret.
"Det lyste ud af ansøgningerne, at de søgte, fordi de skulle søge - for ikke at miste understøttelsen," siger Ronni Haarbo til DR P4 Midt & Vest.
Seks ansøgere ud af de 407 blev udvalgt til samtale. Onsdag eftermiddag blev stillingen besat.
DR P4 Midt & Vest