Pixar lancerede verdens første 100% computeranimerede film i 1995, og den blev et kæmpe hit. "Toy Story" med Woody, Buzz Lightyear og de andre stykker legetøj indspillede $365.3 mio. Men de andre tre i rækken tjente hhv. $485, $1.04 mia. og $1.07 mia. Så der er store penge i legetøj og navnlig film om selvsamme.
Tha/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Her er nogle flere sjove facts, du måske ikke vidste om "Toy Story":
* Elskelige Woody var først tænkt som en ond slyngel. Men prøvepublikummet til de første udkast af filmen, brød sig ikke om ham, så han blev den gode, men dog lidt jaloux karakter i stedet.
* Buzz Lightyear skulle have heddet Lunar Larry, men fik navneforandring for at hædre verdens anden mand på Månen, Buzz Aldrin.
* Meget af Andys legetøj fandtes i virkeligheden før i tiden som legetøj. Mr. og Mrs. Potatahead, hunden med fjederen, Slinky, og mange flere.
* Andys lede nabo, Sid, kommer igen i en kort sekvens som skraldemand i 3'eren. Han er genkendelig på sin t-shirt med dødningehoved påtrykt.
* Apropos Sid, så havde Pixar en idé at sælge hans dysfunktionelle og sammensatte uhyggelige legetøj (bl.a. edderkoppe-dukkehovedet) i virkeligheden sammen med Woody, Buzz og de andre. Men det blev fornuftigt nok ved tanken.
* "Toy Story 2" var ved en fatal fejl blevet slettet fra alle computerne hos Pixar, inden den var helt færdigproduceret. Millioner og atter milllioner af dollars ville være gået tabt, hvis ikke en af teknikerne tilfældigt havde en kopi derhjemme på sin egen harddisk.
Foto: Daniel Cole/Reuters/Ritzau Scanpix
* Billy Crystal blev tilbudt stemmen som Buzz Lightyear, men takkede nej, og den gik så til Tim Allen i stedet. Et afslag, som Billy Crystal altid har fortrudt, så da han blev tilbudt en stemme-rolle igen – denne gang som Mike i "Monsters Inc." – slog han straks til.
* Filmen er kun 81 minutter lang. Den korteste film nogensinde fra Pixar, men siden det var så nyt og avanceret alt med computeranimationer i 1995, måtte man begrænse sig i tid.
* Både Disney og Pixar havde oprindeligt tænkt "Toy Story" som en musical. Det blev så for mærkeligt med de karakterer, den indeholdt. Heldigvis!