16 rare millioner kroner ligger lige nu hos Danske Spil og venter på deres ejermand/kvinde.
Onsdag aften var der nemlig bingo for en heldig sjæl, der vandt hele puljen i Danske Spils Jokeren.
Efter er par uger uden den helst store gevinst i Jokeren ramte en heldig person fra Sønderborg Jokertallene og løb afsted med den helt store gevinst på godt 16,6 millioner kroner.
Den heldige vinder, der er blevet mangemillionær, har købt sin kupon i 7-Eleven, Nørrekobbel 23, 6400 Sønderborg. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
Så hvis du har købt en kupon sammen med morgenbrødet eller den franske hotdog, er det en god idé at få tjekket din kupon.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen, men når det sker, bliver vedkommende tilbudt millionærrådgivning, som alle spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner, gør.
Vindertallene er: 8, 8, 1, 5, 9, 4, 0.