Regeringen har med 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet forsøgt at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.
De to tiltag betyder dog, at 1555 forældre på barsel, som enten modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, får mindre i offentlige ydelser.
Det viser et svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketingets udvalg.
1. november sidste år var 5260 personer på en af de tre ydelser på barsel. 30 procent af dem er altså blevet trukket som følge af de to lovændringer.
I gennemsnit er en enlig på barsel blevet trukket i 1898 kroner, mens gifte eller samlevende i gennemsnit får 1204 kroner mindre.
- På baggrund af ovenstående gennemsnit kan det skønnes, at en samlet reduktion i en barselperiode på for eksempel 45 uger er 16.138 kroner, skriver ministeren i sit svar.
- Der er tale om et tænkt regneeksempel med en lang række af usikkerheder.
I svaret til Folketinget understreger ministeren, at de to regler er indført for at sikre, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.
- Det er sund fornuft, at der er en forskel på at være på offentlig forsørgelse og på at forsørge sig selv, står der i svaret.
- Med kontanthjælpsloftet er der en bedre balance mellem et mærkbart incitament til at tage et arbejde, og et helt rimeligt og midlertidigt rådighedsbeløb.
Formand for socialrådgivernes fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau forstår ikke, hvorfor personer på barsel i højere grad skal i arbejde.
- Alle sundhedsfaglige anbefalinger i det her land siger, at der skal være ro omkring barnet, siger hun.
- Vi er bekymret for de fravalg, der laves for at få økonomien til at passe.
- Er det mindre mad til mor med risiko for ringere amning? Er det eventuelt medicin til mor og dermed med risiko for morens helbred? Er det til mælkeerstatning? Hvilke helt basale omkostninger skal man fravælge?
/ritzau/