Søndag aften forsvandt Jashmin Solli Nielsen fra sit bosted på Jupitervænget i Esbjerg. Hun blev meldt savnet, men er endnu ikke dukket op. Derfor beder Syd- og Sønderjyllands Politi om offentlighedens hjælp.
Pigen beskrives således:
- 13 år
- 160 centimeter høj
- Almindelig af bygning
- Lyst, brunt, langt hår
- Var sidst set iført hvid hættetrøje, sort jakke med pelskrave, cowboybukser samt hvide/guld/sorte Nike-sko
Politiet søger bredt for at finde pigen og beder nu offentligheden om hjælp.
– Der er umiddelbart ikke noget, der indikerer, at hun kan være udsat for en forbrydelse, men vi vil naturligvis gerne finde hende, så hun kan komme tilbage i trygge rammer, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Men har du set hende eller kender hendes opholdssted, så kontakt politiet på tlf: 1-1-4