Hendes øjne er røde. Hun har et træt udtryk i ansigtet, og armene er foldet over kors, mens hun står lænet op ad stenvæggen i Københavns Byret. Kigger endnu en gang på sit ur som for at forsikre sig selv om, at tiden ikke er gået i stå. Stadig intet nyt om hendes 16-årige søn. Han blev fanget midt i det hele, da kampråbene gjaldede på Nørrebro, hvor gnister og flyvende brosten lørdag aften føg om ørene på sortklædte demonstranter. Moren med det trætte blik, har ikke hørt fra knægten siden lørdag, hvor hun ringede og fik at vide, at han var blevet taget af politiet:
»På det tidspunkt havde jeg været nervøs i lang tid. Jeg var glad, da jeg ved 18-tiden hørte, at han var blevet anholdt, for så vidste jeg i det mindste, at han ville være væk fra gaden,« siger den bekymrede mor, der godt var klar over, at hendes søn ville gå på barrikaderne for Ungdomshuset.
»Jeg ringede for at høre, hvor han var i verden. Han havde det fysisk dårligt, sagde han, for han havde fået tæsk og var blevet gasset af politiet,« siger hun og kigger igen på sit ur i byretten, hvor der denne søndag er planlagt grundlovsforhør for 213 demonstranter.
Regnbuehår
En lille gruppe unge med piercinger og hår i flere farver sidder sammenbidt på en bænk og venter, mens forhallen giver genlyd af skosåler, der går hvileløst omkring i cirkler og frakkeærmer, der bliver løftet, for at folk kan skule til deres armbåndsure. Tik, tak: Det kritiske tidspunkt, 16:51, nærmer sig. Her blev de første demonstranter anholdt, og ifølge loven må tilbageholdte ikke sidde mere end 24 timer, før de bliver stillet for en dommer. Viserne slår dette øjeblik 13.30, og indtil videre har ingen af de anholdte fået deres dom.
»Jeg kan garantere, at vi overholder Grundloven, men ikke at vi når det,« siger anklager Michael Jørgensen storsmilende. Klokken halv et lørdag nat fik han en opringning og en besked om, at han lige som andre ansatte i byretten, skulle troppe op på arbejde på sin fridag.
»Vi er mange med uglet hår og skægstubbe,« siger en politimand for at understrege, at der er flere, der ikke var forberedt på at skulle trække i uniformen.
Omringet af politi
En af de unge, der denne søndag skal præsenteres for lovens bogstav er en lyshåret juletræssælger med en kop kaffe og en politistrip om håndledet. Da han lørdag aften traskede hjem fra arbejdet i mørket gennem Assistens-kirkegården, var han pludselig omringet af høje råb og politi.
Den måbende juletræssælger blev lagt i håndjern, og stod efter eget udsagn lænket til et træ i tre timer; tiltalt for gadeuorden og vold mod tjenestemand og endte med at tilbringe natten med fem demonstranter i en »pissekold« celle, hvor de blev afhørt på skift:
»Det var ikke særlig fedt,« konstaterer han.
»Og så havde politiet ikke lige tænkt over, at de fleste var vegetarer, så vi fik bare nogle sandwich med skinke smidt ind,« siger den slukørede juletræssælger, mens han som en af de første denne dag venter på dommen i et lufttæt retslokale, pakket med mobilsamtalende journalister ? what a day!!
Og så falder hammeren endelig:
»Retten har valgt at løslade de tiltalte, for der er efter bevisførelse ikke tilstrækkelig mistanke til, at de har tilsluttet sig gruppen af uromoagere,« siger dommeren, mens juletræssælgeren og en gut med poser under øjnene ånder lettet op. De er ikke de eneste. Ved redaktionens slutning havde byretten valgt at løslade samtlige danske demonstranter ? på nær tre, som politiet efter eget udsagn havde beviser imod. 84 udlændinge er fortsat i politiets varetægt. Men på trods af, at de fleste danskere er løsladt, bliver mange af dem nok stillet for en dommer igen, forsikrer politiet, der over for Ritzau lover, at sætte alle kræfter ind for at skaffe beviser mod dem.
Udenfor retslokalet er den nu muntre juletræssælger ved at trække i flyverdragten. Han skal ikke hjem om sove foreløbig:
»Nu skal jeg ud og sælge juletræer igen,« siger han og forlader lidt efter byretten, hvor den bekymrede mor med de trætte øjne stadig står og spejder efter sin 16-årige søn.