11 børn kvæstet ved voldsom busulykke

En voldsom busulykke i Nordsjælland har sendt 11 børnehavebørn på skadestuen.
Buschaufføren skulle ligeledes være fastklemt i bussen, men der er ingen meldinger om hans tilstand.
Buschaufføren skulle ligeledes være fastklemt i bussen, men der er ingen meldinger om hans tilstand. Foto: Kenneth Meyer / POLFOTO

Omkring klokken halv fire fik politiet meldinger om en bus, der var kørt ud over en skrænt ved Isterødvejen i Nordsjælland.

Pressekoordinator ved Nordsjællands politi, Henrik Suhr, siger til BT, at der er kørt elleve børn til skadestuen.

"Klokken 15.33 får vi en melding om et færdselsuheld på Isterødvej. Det er en bus fra en børnehave i København, som er kørt ud over en skrænt. 11 børn er kommet til skade og kørt til skadestuen på Hillerød Sygehus og Rigshospitalet. Der er en person tilskadekommen i en anden bil derude, som også har været impliceret," siger han.

Ifølge vidner på stedet skete ulykken, da en modkørende bil med høj fart kørte frontalt ind i bussen, der efterfølgende røg ud over en skrænt, hvor den landende på siden.

Ifølge både BT og EB er føreren af bilen blevet dræbt på stedet.

Buschaufføren skulle ligeledes være fastklemt i bussen, men der er ingen meldinger om hans tilstand.

Bussen kom angiveligt fra en børnehave fra Østerbro i København, hvor den var på vej tilbage, da ulykken skete.

De af børnene der ikke kom til skade er i øjeblikket på en gård nær ulykkesstedet, hvor Falck ser dem efter.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.