Gitte Larsen blev slået ned af en vred patient i den tandlægeklinik, hvor hun arbejder. En kraftig hjernerystelse gav hende varige mén.
Anfald af svimmelhed, ekstrem følsomhed over for støj og træthed har nedsat hendes arbejdsevne.
Oveni får hun nu kraftig medicin for stress.
Stressen kom, da Randers Kommune et år efter ulykken besluttede at stoppe hendes sygedagpenge. Hun måtte vente i ti måneder på at få klagen over de bremsede sygedagpenge behandlet i Ankestyrelsen.
Hun er et af flere eksempler på de menneskelige omkostninger, sagsbehandlingstider på op til et år i Ankestyrelsen har.
Det mener HK Østjylland, der i dag sender Gitte Larsens sag og to andre eksempler til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen.
”Politikerne skal vide det her. Det er jo intentionen at få syge mennesker afklaret og videre på arbejdsmarkedet, hvis de kan. Ikke at de skal bruge hele og halve år på at vente på svar fra Ankestyrelsen,” siger Hans-Henrik Hansen, der er næstformand for HK Østjylland.
Ventetiderne sætter de syge i en uværdig situation for dem og er en belastning for deres familier, mener han.
Op til et års ventetid på svar fra Ankestyrelsen
I det åbne brev fortæller HK om sager, hvor det har taget 10-12 måneder før Ankestyrelsen er kommet med en afgørelse. De tre sager handler om Norddjurs Kommune, Randers Kommune og Horsens Kommune, der har stoppet sygedagpengene til tre sygemeldte kvinder. HK har hjulpet medlemmerne med at klage og de syge har fået medhold.
Men i den lange ventetid har de syge medlemmer været presset så hårdt økonomisk, at det forværrede deres sygdom.
”Det er ganske uværdigt, at folk tvinges til at optage lån i banken, hvis de overhovedet kan, eller må gå tiggergang hos familien og venner, mens de venter på afklaring,” siger Hans-Henrik Larsen.
Sidste sommer blev beskæftigelsesankenævnene nedlagt. Alle klager over kommunernes afgørelse om sygedagpenge skal i stedet gå direkte til Ankestyrelsen. Det skulle få ventetiderne ned. Men det er ikke sket.
”Hver gang, en sag trækker ud, er der et menneske og en familie, der må betale prisen. Målet med ændringerne var kortere ventetider og større retssikkerhed, men i praksis kniber det en hel del,” siger Hans-Henrik Hansen.
Kommuner laver fejl uden risiko
159 dage var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på en sygedagpengeklage i 1. kvartal af 2012. Men ofte tager det meget længere, og syge får besked af flere omgange om, at afgørelsen er udskudt.
Problemet er, at kommunerne ingenting risikerer ved at lave fejl. Hvis kommunerne taber sagen er den eneste konsekvens, at de så skal betale de sygedagpenge med tilbagevirkende kraft til den syge.
I sager, hvor den syge ryger på kontanthjælp, kan kommunen direkte tjene på at lave fejl, fordi sygedagpengene dermed bliver modregnet kontanthjælpen.
Men sådan som systemet fungerer går det ud over retssikkerheden, lyder det fra HK Østjylland.
Begår kommunen en fejl i en sygedagpenge sag rammes borgerne hårdt af ventetiden i Ankestyrelsen, men kommunerne taber intet ved de forkerte afgørelser.
”Det er en trussel mod retssikkerheden. Der er ingen sanktioner mod kommunerne overhovedet,” siger han.
Mellem hver tredje og fjerde klagesag ender med, at den syge får ret og kommunens afgørelse bliver ændret.
Minister: Fem måneders ventetid om to år
Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) har Ankestyrelsen under sig.
”Jeg kan sagtens forstå, at det er svært for dem, der venter. Vi er opmærksomme på, at der er et problem her. Det er også derfor, klagesystemet er omlagt,” siger social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen
Annette Vilhelmsen peger på, at Ankestyrelsen overtog 16.000 verserende sager fra de lokale nævn, der blev nedlagt og en del af dem allerede var 6-12 måneder gamle.
”Det var forventeligt, at sagsbehandlingstiden ikke lige faldt fra den ene dag til den anden. Men der bliver virkelig arbejdet ihærdigt på at få nedbragt svartiden. Målet er ved udgangen af 2015 at være nede på fire-fem måneder,” siger hun.
Ministeren vil ikke forholde sig til, om hun selv mener de fire-fem måneder er en rimelig frist. Eller om de ramte borgere burde kunne få kompensation af Ankestyrelsen for ventetiden for de ekstra lange ventetider, som sammenlægningen medførte.
”Det er ikke tilfredsstillende, at der er borgere, der kommer til at vente længe på at få ydelser, de har ret til. Det, der vigtigt for mig og for regeringen, er, at man som borger har en høj grad af retssikkerhed. Og at kommunerne så vidt muligt træffer den rigtige afgørelse første gang,” siger Annette Vilhelmsen.