Efter et nyt forlig på sygedagpengeområdet, som blev indgået onsdag aften, vil tusindvis af syge få mindre at rutte med.
Ifølge et nyt skøn fra Beskæftigelsesministeriet skal 14.700 langtidssyge fremover på en ny kontanthjælpslignende ydelse efter få måneder på sygedagpenge.
Med skønnet opjusterer Mette Frederiksens ministerium antallet af syge, der på kort sigt vil tabe på en reform af sygedagpengesystemet.
Da regeringen offentliggjorde sit udspil til en reform af sygedagpengesystemet tidligere på året, lød skønnet på 9.300 personer i en rapport.
Der er med andre ord sket en opjustering på 5.400 personer. Personer, der skal gå fra sygedagpenge til "syge-kontanthjælp".
"Det er mange," siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
"Det er mangel på indsigt i syge menneskers liv at antage, at det ikke er dyrt at være syg. Der er mange udgifter forbundet med det."
Forskellen på den nye ydelse og sygedagpenge er mellem 5.520 og 9.525 kroner om måneden for en modtager uden børn.
"Det er alarmerende, at flere end forventet får et problem," siger FTF-formand Bente Sorgenfrey, der repræsenterer 450.000 lønmodtagere, heriblandt lærere, sygeplejersker og politibetjente.
FTF: Urimeligt at straffe den syge
Ifølge FTF vil det skabe stor usikkerhed om den enkeltes forsørgelse.
"Folk bliver ikke syge for sjov. At have en sygdom er alvorligt nok i sig selv. Det er ikke rimeligt, at den syge også skal straffes," siger Bente Sorgenfrey.
FTF har tidligere foreslået, at alle syge får lidt mindre fra det offentlige i stedet for, at syge med visse sygdomme får markant mindre end andre.
Ingen falder helt ud - mange falder
Regeringen og oppositionen er blevet enige om at skabe en ny form for kontanthjælp til syge, fordi besparelsen betaler for, at ingen syge fremover vil falde helt ud af systemet.
Argumentet er, at de syge på langt sigt vil vinde på reformen.
Selvom "syge-kontanthjælpen" i modsætning til kontanthjælpen er uafhængig af formue og ægtefællens indkomst, mener FTF, at den nye ydelse vil øge den økonomiske skævhed i samfundet.
"Vi har ikke brug for at få skabt den ulighed i Danmark. Vi har været et land, hvor uligheden ikke har været stor. Det må stadigvæk være målsætningen ikke mindst for den regering, vi har i øjeblikket," siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.
Ikke-livstruende sygdomme får fem måneder
Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten er med i forliget.
Den største knast i de afsluttende forhandlinger var, hvor mange måneder alle syge skal have ret til den høje ydelse - sygedagpengetaksten.
Regeringen ønskede seks måneder, mens oppositionen med undtagelse af Dansk Folkeparti gik efter fem og fik dem.
"Jeg er helt med på, at der er en mindre gruppe i sygedagpengesystemet, der overgår til en lavere ydelse efter fem måneder. Men det sker ud fra en samlet afvejning af, at vi samtidig kan få afskaffet varighedsbegrænsningen," siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Ritzau.
Fremover bliver det altså kun muligt at få sygedagpenge i fem måneder, medmindre du har en livstruende sygdom. Hvis du har det, bliver der i fremtiden ingen slutdato på ydelsen.
"Aftalen indfases sådan, at ingen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsørgelse fra 1. juli 2014," skriver parterne i forligsteksten.
Den samme dato træder reglen om "syge-kontanthjælpen" i kraft.
En syg, der ikke kan få forlænget sine sygedagpenge, vil fremover få "en ydelse, der i niveau svarer til kontanthjælpen".
I dag får en kontanthjælpsmodtager på 25 eller derover 10.500 kroner om måneden før skat, hvis han/hun ingen børn har.
En syg får mellem 16.020 og 20.025 kroner om måneden før skat - børn eller ej.
Forskellen for den barnløse vil blive mellem 5.520 og 9.525 kroner om måneden.
I dag får en kontanthjælpsmodtager på 25 eller derover 13.952 kroner om måneden før skat, hvis han/hun har børn.
For faderen/moderen vil forskellen blive mellem 2.068 og 6.073 kroner om måneden.
I modsætning til kontanthjælp er "syge-kontanthjælp" uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet