10 steder du skal besøge før de forsvinder
Kloden er fyldt med forbløffende seværdigheder, men især klimaændringer truer nogle af de mest opsigtsvækkende vidundere. Vi kan være en af de sidste generationer til at opleve steder som eksempelvis Venedig eller Det Døde Hav.
Holger Madsen
Derfor har hotelsøgemaskinen trivago samlet 10 destinationer, som du bør opleve inden det er for sent.
Belize Barriererev. Det største barriererevssystem på den nordlige halvkugle finder man ud for Belize i Mellemamerika. I 1996 blev barriererevet inkluderet i samlingen af UNESCOs verdensarve, og siden 1998 er over 40% af det 297 km lange koralrev blevet skadet. Orkaner, fiskeri, turisme, naturforurening og global opvarmning af havet er en håndfuld af de største syndere, og disse faktorer spiller en meget afgørende rolle for, hvornår dette farverige dykkerparadis blot er historie. Eksperter vurderer af størstedelen af de caribiske koraller kan være fortid o kun 20 år.
Glacier National Park, Montana, USA. Glacier National Park i den amerikanske stat Montana bød for 100 år siden på mere end 150 gletsjere. Parken er opført på UNESCOs verdensarvslist som en del af Waterton Glacier internationale fredspark. I øjeblikket er der kun 25 gletsjere tilbage, og de forventes at forsvinde inden år 2030. Mange af de dyr og planter, som lever i parken, har brug for det kolde vand fra gletsjerne, hvilket betyder, at parkens økosystem vil ændres dramatisk med tiden. Så det er bestemt ikke for tidligt at planlægge en tur over Atlanten, hvis du ønsker en uforglemmelig vandretur med vilde dyr og frisk luft i Glacier National Park.
Kun 9 kilomenter fra Napoli ligger vulkanen Vesuv, som anses som verdens farligste vulkan, bl.a. på grund af sin placering tæt på storbyen. Igennem tiden har vulkanen været mere eller mindre aktiv mindst en gang hvert århundrede. Sidste udbrud blev observeret i 1944, hvor ingen menneskeliv blev tabt. Den imponerende vulkan er især kendt for at forårsage ødelæggelsen af de Romerske byer Pompeii og Herculaneum i år 79 e.Kr. ved sit hidtil kraftigst udbrud. Vulkanen bliver nøje overvåget, så man har bedst mulighed for at evakuere de 4 millioner indbyggere, der bor i vulkanens farezone. Som Syditaliens største by og pizzaens fødeby er Napoli bestemt et besøg værd. Her kan man bl.a. opleve San Carlo Teater, som er det ældste operahus i verden, samt en imponerende havn med forbindelser til hele verden.
De patagoniske gletsjere, Argentina/Chile. Patagonien er en region i det sydlige Argentina og Chile. Området er bl.a. kendt for sine mange gletsjere, som breder sig mellem Andesbjergene og Antarktis. Næstefter Grønland, udgør Patagoniens gletsjere den største tempererede iskappe på jordkloden. Global opvarmning medfører at Antarktis og de Patagoniske gletsjere mister op til 20 milliarder tons is hvert år. Undersøgelser viser, at dette har medført en vandstigning på op til 50% siden slutningen af 1900-tallet. Hvor man tidligere har registreret en stigning på 0,4 mm, anslås det nu, at den årlige stigning er på godt 0,7 mm. Sydamerikas imponerende gletsjere er bestemt et besøg værd. Her kan du opleve en overvældende fred i et af verdens tyndest befolkede områder og imponerende udsigt over isede landskaber og bjerge.
Madagasgar. Den selvstændige ø, Madagaskar, ligger ud for det sydlige Afrikas østkyst. Madagaskar er hjemsted for 5 % af verdens dyre- og plantearter – heraf er hele 80 % unikke for øen, da disse arter kun eksister på Madagaskar. Den imponerende flora og fauna er dog truet grundet flere faktorer. En forøgelse af motoriserede køretøjer og skovrydning bidrager til en øget forurening, der gør levevilkårene for de sjældne arter dårligere. Der ses desuden en øget illegal eskortering af øens dyr og planter. Øen er utvivlsomt værd at besøge snart, hvis man ønsker at opleve et unikt dyre- og planteliv, som ikke har sin lige nogle andre steder i verden.
Se galleri forfra